Afgørelse

Optagelse af realkreditlån til finansiering af bl.a. indskud på livrente.

Medhold klager


Indledning.

Efter rådgivning fra indklagede foretog klageren og dennes ægtefælle en omprioritering, der medførte et provenu på 580.000 kr., hvoraf 365.000 kr. blev anvendt til indskud på to livrenteordninger. Klagen angår, om indklagede har pådraget sig et ansvar i denne forbindelse.

Sagens omstændigheder.

Den 27. marts 2001 blev der afholdt møde mellem klageren og indklagede om klagerens og dennes ægtefælles økonomi. Klageren og ægtefællen, der er født i henholdsvis 1939 og 1941, var begge på efterløn.

Ved skrivelse af 29. marts 2001 fremsendte indklagede et resume af drøftelserne på mødet. Af dette fremgår bl.a., at klageren ud over efterlønnen havde indtægt ved 200 timers arbejde årligt. Handelsprisen for klagerens og ægtefællens ejendom var anslået til 1,8 mio. kr., og ejendommen var belånt med ca. 700.000 kr. i Realkredit Danmark. På M's kassekredit var der en negativ saldo på ca. 48.000 kr.

Den 6. april 2001 indleverede klageren dokumenter vedrørende sin og ægtefællens økonomi, og på grundlag heraf udarbejdede indklagede den 24. april 2001 et budget til brug for et nyt møde samme dag. Beregningen tog udgangspunkt i en samlet årlig indkomst på 346.000 kr. Efter fradrag af skat (95.977 kr.), boligudgift (68.800 kr.) og øvrige faste udgifter (100.461 kr.) blev rådighedsbeløbet opgjort til 80.762 kr., svarende til 6.730 kr. pr. måned.

Indklagede foreslog, at der blev foretaget en omprioritering og tillægsbelåning af ejendommen, hvorved der ville fremkomme et provenu på 580.000 kr. Provenuet skulle anvendes til indfrielse af kassekreditten (50.000 kr.), oprettelse af livrenteordninger (365.000 kr.), investering i værdipapirer (115.000 kr.) og betaling af forventet restskat for år 2000 (50.000 kr.)

Der blev udarbejdet dokumenter til gennemførelse af forslaget, som blev underskrevet under et nyt møde hos indklagede den 17. maj 2001.

Indklagede indhentede tilbud på en livrente for henholdsvis klageren og ægtefællen i et forsikringsselskab, der er koncernforbundet med indklagede. Tilbudene omfattede to livrenter med et kapitalindskud på hver 182.500 kr. Udbetalingen skulle påbegyndes i 2006 med ca. 25.000 kr. årligt til hver. Klageren og ægtefællen ønskede imidlertid at tegne livrenterne i et med indklagede konkurrerende forsikringsselskab.

Indklagede gennemførte omprioriteringen af ejendom med et 7% obligationslån i et realkreditinstitut, der er koncernforbundet med indklagede. Indklagede forestod endvidere klagerens køb af værdipapirer for i alt ca. 115.000 kr.

Ifølge et af indklagede udarbejdet budget af 5. juli 2001 blev klagerens og ægtefællens rådighedsbeløb efter gennemførelsen af forslaget reduceret med 134 kr. I forhold til budgettet af 24. april 2001 var boligudgiften forhøjet med 52.274 kr. mens skatten var nedsat med 50.660 kr.

I begyndelsen af 2002 rettede klageren og ægtefællen via deres søn henvendelse til indklagede, idet de ikke kunne få deres budget til at hænge sammen. Det var klagerens og ægtefællens opfattelse, at den af indklagede foreslåede og gennemførte omlægning af deres økonomi alene havde været til fordel for indklagede, som havde tjent på transaktionerne, mens deres økonomi var forværret eller i bedste fald uændret.

Den 13. februar 2002 udarbejdede indklagede et revideret budget. Budgetberegningen viste et rådighedsbeløb på 6.380 kr. pr. måned. I beregningen indgik bl.a. en restskatbetaling på ca. 16.000 kr.

Klageren har til brug for sagen udarbejdet budgetter til belysning af hans og ægtefællens økonomi før og efter gennemførelsen af indklagedes forslag og med/uden supplerende indtægt for 200 timers arbejde.

Parternes påstande.

Den 14. marts 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre alle transaktioner, således at hans og ægtefællens økonomi som minimum kommer tilbage til udgangspunktet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og ægtefællen efter gennemførelsen af indklagedes forslag er betydeligt dårligere stillet økonomisk. Indklagedes rådgivning var useriøs, og på grund af manglende indsigt kunne de ikke gennemskue dette.

Efter gennemførelsen af forslaget kunne de konstatere, at deres rådighedsbeløb blev væsentligt mindre, og via uvildige personer med indblik i den finansielle sektor blev de bekendt med, at de gennemførte forslag alene tjente indklagedes interesser.

På møderne forud for gennemførelsen af forslagene blev det gjort klart, at indtægten for de 200 timers arbejde ikke skulle indgå i det fremtidige budget, idet der ikke var sikkerhed herfor.

Omprioriteringen medførte en stigning i boligudgiften fra ca. 68.000 kr. til ca. 122.000 kr. årligt. Samtidig gik de ned i indtægt på grund af efterløn. Ifølge indklagede skulle omprioriteringen danne grundlag for gældspleje, men de blev ikke kontaktet af indklagede, selv om det efterfølgende - dog kun i en kort periode - blev muligt at omlægge til 5% obligationslån.

De oprettede forsikringerne i et andet selskab end indklagedes, idet de herved kunne spare penge. Indklagede reagerede herpå ved at oplyse, at man da ikke kunne rådgive dem mere.

Det var useriøst at oprette pensionsordninger for lånte midler, idet dette kun i ganske få tilfælde kan forsvares, f.eks. hvis man har en meget høj indtægt og dermed kan opnå skattemæssige fordele, hvilket ikke er tilfældet for dem.

Indklagede har anført, at det på grundlag af klagerens oplysninger blev lagt til grund, at klageren ville have en ekstraindtægt fra 200 timers arbejde pr. år, hvilket også klart fremgår af mødereferatet af 29. marts 2001. Klageren har ikke tidligere gjort indsigelse over for forudsætningerne for budgetterne.

Budgetberegningerne blev udarbejdet på grundlag af klagerens oplysninger, og klageren gav udtryk for, at de beregnede rådighedsbeløb på henholdsvis 6.730 kr. og 6.596 kr. pr. måned var acceptable.

Efter klagerens ønske blev en del af friværdien i ejendommen omlagt til løbende udbetalinger ved etablering af livrenter. Den resterende del blev anvendt til indfrielse af kassekreditten og køb af værdipapirer. Rådighedsbeløbet skulle være uændret.

I forbindelse med tillægsbelåningen blev der gennemført en omlægning af klagerens eksisterende kontantlån med henblik på bedst muligt at kunne udnytte fremtidige konverteringsmuligheder.

Efterfølgende viste det sig, at klagerens økonomi blev belastet af en yderligere restskat på ca. 16.000 kr. ud over den af klageren oplyste på 50.000 kr.

Ved klagerens henvendelse i begyndelsen af 2002 blev forskudsregistreringen ændret, hvilket medførte, at rådighedsbeløbet svarede til det oprindeligt beregnede. Den yderligere restskat virkede imidlertid i modsat retning.

Klageren har modtaget udførlig rådgivning om de omstridte transaktioner inden gennemførelsen, og klageren har på dette grundlag accepteret transaktionerne.

Klagerens økonomi er ikke blev forværret, og klageren har ikke lidt noget tab.

Klageren har aktiveret en (usikker) friværdi i sin ejendom og konverteret den til en pensionsopsparing (livrenterne), en værdipapirinvestering, en indfrielse af en rentebelastet kassekredit samt til fri likviditet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at indklagede begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med de gennemførte økonomiske omlægninger i 2001.

Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at dispositionerne blev foretaget efter indgående drøftelser af arrangementets virkning og betydning, og arrangementet findes ikke at have været ufordelagtigt for klageren og ægtefællen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.