Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Morarente m.v. Rettidig betaling.

Sagsnummer: 9805086
Dato: 26-03-1999
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Jeanette Werner, Per Englyst, Leif Mogensen
Klageemne: Morarente
Betaling - terminsydelse
Ledetekst: Morarente m.v. Rettidig betaling.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Realkreditinstitutter

Det indklagede realkreditinstitut havde tilbudt ejerskiftelån i forbindelse med klagerens og en medejers køb af en ejendom. Klageren og medejeren underskrev i november og december 1994 henholdsvis gældsovertagelseserklæring og erklæring om 12-terminerslån. Af instituttets erklæringer vedrørende 12-terminerslån fremgår det, at instituttet yder rabat på bidraget, hvis den månedlige ydelse bliver betalt gennem PBS. Instituttet udbetalte i januar 1995 ejerskiftelånet i sælgerens navn og bevilgede i februar 1995 gældsovertagelse, som var betinget af, at der inden 1. april 1995 blev fremsendt endeligt tinglyst skøde. Instituttet oplyste samtidig, at terminsopkrævningerne fremover ville blive tilsendt klageren og medejeren som købere. På grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet ejerpantebrev kunne skødet til klageren og hendes medejer ikke tinglyses anmærkningsfrit, og instituttet bevilgede i nogle omgange fristforlængelser til ultimo 1996 til opfyldelse af betingelserne for gældsovertagelse. Klageren underskrev i november 1995 en ny gældsovertagelseserklæring til instituttet, hvorefter hun skulle stå som eneejer og enedebitor. Instituttet bekræftede i november 1996 endelig gældsovertagelse vedrørende begge de fremsendte gældsovertagelsesansøgninger. Visse af klagerens terminsydelser i 1995 og 1996, som blev opkrævet pr. giro, blev betalt for sent, og der blev derfor tilskrevet disse morarente og rykkergebyrer. Klageren fik i juni 1997 udbetalt et nyt lån hos instituttet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde været uberettiget til at opkræve morarenter og gebyrer vedrørende de for sene betalinger i 1995 og 1996, samt at instituttet skulle tilbagebetale hende 1.000 kr. af det i 1997 betalte lånesagsgebyr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at instituttet - som meddelt ved bevillingen af gældsovertagelsen i februar 1995 - løbende havde fremsendt terminsopkrævninger, som var blevet benyttet af klageren til betaling. Klageren måtte af sine PBS-udskrifter have kunnet se, at terminerne ikke blev betalt via PBS. Klageren betalte i en række tilfælde for sent, hvilket udløste morarenter og et rykkergebyr i overensstemmelse med instituttets sædvanlige praksis. Det forhold, at instituttet havde fraveget sine betingelser for bidragsrabat - at den månedlige ydelse betales gennem PBS - kunne ikke begrunde, at instituttet skulle være uberettiget til at kræve morarenter og gebyr som sket. Eftersom klageren ikke havde betalt terminer rettidigt de seneste to år og dermed ikke opfyldte instituttets betingelser for at opnå prioritetskundestatus, da hun i juni 1997 fik udbetalt nyt lån, kunne Nævnet ikke give hende medhold i kravet om en nedsættelse af lånesagsgebyret til 1.000 kr. Nævnet frifandt derfor i det hele instituttet.