Spørgsmål om indgåelse af fastrenteaftale vedrørende børneopsparingskonti.
| Sagsnummer: | 259 /2002 |
| Dato: | 05-11-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Christian Egeskov, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Deponering - Dekort
Børneopsparingskonto - øvrige spørgsmål Dekort |
| Ledetekst: | Spørgsmål om indgåelse af fastrenteaftale vedrørende børneopsparingskonti. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmål om forlængelse af fastrenteaftaler for to børneopsparingskonti tilhørende klagerens to døtre.
Sagens omstændigheder.
Ultimo marts 1997 indgik klageren med indklagede aftale om fast rente i 5 år med udløb den 4. april 2002 vedrørende to børneopsparingskonti tilhørende klagerens to døtre, hvor klageren er indskyder..
Af indklagedes "Særlige regler for børneopsparing med fast rente" fremgår:
"Dekort
Hvis De ønsker at hæve fastrenteaftalen inden udløb eller hvis opsparingen flyttes til et andet pengeinstitut, skal der betales en dekort af beløbet.
Dekorten er 0,25% af indestående for hvert hele kalender kvartal, der er tilbage af aftaleperioden. Dekorten er dog mindst 1% af indestående.
Dekorten modregnes om muligt i den rente, der er beregnet, men endnu ikke tilskrevet på kontoen (optjent rente), Hvis dekorten er større end den optjente rente, skal De betale det resterende beløb som et gebyr. Gebyret opgives ikke til skattemyndighederne som renteudgift."
Ved skrivelser af 25. marts 2002 rettede indklagede henvendelse til klageren med spørgsmål om indgåelse af ny fastrenteaftale for kontiene. Indeståendet på kontiene var på dette tidspunkt henholdsvis ca. 15.000 kr. og ca. 25.000 kr. Efter modtagelsen af indklagedes skrivelser kontaktede klageren telefonisk indklagede.
Klageren har anført, at hun under telefonsamtalen gav mulighed for eventuel fortsættelse af fastrenteaftalen, men betingede sig, at der kom noget på skrift.
Den medarbejder, som klageren drøftede forlængelsen med, har afgivet følgende erklæring:
"Jeg blev kontaktet telefonisk af [klageren] som meddelte mig, at hun ønskede at forlænge begge børneopsparinger til en fast rente. Da vi var meget tæt på udløbsdatoen for de gamle fastrenteaftaler, aftalte vi, at jeg oprettede aftalerne med det samme og efterfølgende sendte papirerne til hende, til underskrift. Da det er meget vigtigt for banken, at have en underskrift på disse papirer, lavede jeg kun denne aftale med [klageren] fordi jeg kendte hende godt og fordi hun havde været kunde i banken i mange år. Hun sagde på intet tidspunkt, at forlængelsen af fastrenteaftalerne var på betingelse af, "at hun fik det på skrift"."
Klageren underskrev ikke de fremsendte aftaler om fast rente og rettede henvendelse til andet pengeinstitut, hvorefter børneopsparingskontiene blev overført hertil. I denne forbindelse beregnede indklagede sig en dekort på i alt 1.761,02 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 24. juni 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale dekorten på 1.761,02 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun under telefonsamtalen gav mulighed for en eventuel fortsættelse af fastrenteaftalen på betingelse af, at der kom noget på skrift. Da hun modtog papirerne fra indklagede vedrørende de nye fastrenteaftaler, konstaterede hun, at der var bestemmelser om dekort, hvilket hun ikke kunne anerkende. Herefter skiftede hun pengeinstitut.
Indklagedes beregning af dekort er uberettiget, idet hun ikke havde godkendt den nye aftale om fast rente.
Indklagede har anført, at fasterenteaftalerne på børneopsparingskontiene blev forlænget mundtligt forud for anmodningen om overførslen til det nye pengeinstitut. Dette har klageren efter oplysninger fra dette pengeinstitut bekræftet.
Det er almindeligt, at fastrenteaftaler af enhver art er betinget af en dekort ved ophævelse i utide. Dette var også gældende for de oprindelig fastrenteaftaler fra 1997. Det kan derfor ikke være kommet som en overraskelse for klageren, at kontiene ved forlængelsen var undergivet regler om dekort. Dekortreglerne i den nye aftale kan derfor ikke begrunde eller berettige en tilbagetrækning fra den mundtligt aftalte forlængelse.
Man var derfor berettiget til at opkræve dekort i forbindelse med overførelsen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Mod klagerens benægtelse kan det ikke anses for godtgjort, at der ved klagerens telefoniske henvendelse til indklagede forud for udløbet af de oprindelige fastrenteaftaler for børneopsparingskontiene endeligt og bindende blev indgået nye fastrenteaftaler for kontiene. Indklagede var herefter ikke berettiget til at opkræve en dekort ved kontienes overførsel til andet pengeinstitut. Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger overføre den opkrævede dekort på 1.761,02 kr. til klagerens nye pengeinstitut til indsættelse på de omhandlede børneopsparingskonti.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.