Forsinket hjemtagelse af kreditforeningslån. Opgørelse af merrenteudgift.
| Sagsnummer: | 90 /1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Byggelån
Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Forsinket hjemtagelse af kreditforeningslån. Opgørelse af merrenteudgift. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I april 1991 ydede indklagede klagerne et byggelån i forbindelse med ombygning og modernisering af en fast ejendom. Det var forudsat, at byggelånet ved ombygningens afslutning skulle indfries ved hjemtagelse af et kreditforeningslån i TotalKredit.
Indklagede har oplyst, at man ved byggeriets start indhentede et lånetilbud fra TotalKredit baseret på 9%-obligationer. Ved et senere rentefald indhentedes et nyt lånetilbud, nu baseret på 8%-obligationer; dette lånetilbud udløb primo oktober 1991. I forbindelse med optagelsen af kreditforeningslånet skulle tre private panthæftelser indfries, hvilket skete den 14. november 1991 med 71.272,79 kr.
På grund af forhold hos indklagede blev kreditforeningslånet først hjemtaget den 22. december 1992. Provenuet var på 348.629,10 kr.
Klagerne rejste herefter krav om rentegodtgørelse. Den 15. januar 1993 skrev indklagede således til klagerne:
"På et møde her i banken blev vi enige om, at skæringsdato skulle være den 30. september 1991 på hvilken dato prioriteringssagen kunne være afsluttet.
Fra den 30/9 1991 er alle tilskrevne renter på byggelånet kr. 58.304,15 modregnet i den rente der ville være kommet på Totalkreditlån ialt kr. 41.650,- d.v.s. en rentegodtgørelse på kr. 16.654,15.
Hertil kommer rentegodtgørelse på lån nr. (...) og (...) i samme periode, renten fra 30/9 91 til afslutningsdag 21/12 92 med h.h.v. kr. 3.658,08 og kr. 5.710,52.
Den samlede rentegodtgørelse udgør herefter kr. 16.654,15, kr. 3.658,08, kr. 5.710,52 eller ialt kr. 26.019,75.
Fra dette beløb skal fratrækkes tidligere rentegodtgørelse på ialt kr. 25.548,78.
Differencen på nævnte totalbeløb udgør herefter kr. 470,97 hvilket beløb vi har krediteret Deres konto (...).
Renteopgørelsen er herefter opgjort."
I februar 1993 indgav klagerne klage til Ankenævnet.
Under sagens forberedelse skrev indklagede den 18. marts 1993 bl.a. således til klagerne:
"Vi har nedenfor beregnet den økonomiske kompensation således:
| Rentetilskrivning byggelånet | kr. 41.650,00 |
kr. 10.624,08 | |
| Ialt refusion | kr. 29.923,73 kr. 470,97 |
kr. 3.903,98 |
Klagerne har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klagerne 9.368,60 kr., der udgør renter på klagernes to lån i perioden 30. september 1991 til 21. december 1992, samt 31.025,50 kr., der udgør forrentningen af kreditforeningslånet, 41.650 kr., med fradrag af 10.624,50 kr., som er modtaget af klagerne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at det med hensyn til indfrielsen af de to lån hos indklagede med en samlet restgæld på knap 100.000 kr. var klagernes forudsætning, at disse lån ville blive indfriet i forbindelse med afslutningen af omprioriteringen. Klagerne er derfor påført unødige renteudgifter frem til kreditforeningslånets hjemtagelse, og indklagede har da også i skrivelsen af 15. januar 1993 givet tilsagn om at godtgøre klagerne dette beløb. Som følge af kreditforeningslånets sene hjemtagelse kommer klagerne til at betale på dette lån i længere tid end forudsat med 41.650 kr. Klagerne finder ikke, at beløbet bør tilbagediskonteres til de 10.624,50 kr.
Indklagede har anført, at man ved opgørelsen af 18. marts 1993 har ydet klagerne fuld kompensation. Klagerne er ikke berettiget til at modtage rentegodtgørelse vedrørende de to omhandlede lån, da der ikke var midler til disse låns indfrielse. Den beregnede saldo på byggelånskontoen pr. 30. september 1991 var 347.700,67 kr., medens kreditforeningslånets provenu var 348.629,10 kr., svarende til et overskud på kun 928,43 kr. Hertil kommer, at indfrielsen af de to lån ikke behøvede at afvente omprioriteringssagens afslutning. Dette skete da heller ikke, idet de blev indfriet den 2. juli 1992. Beløbet på 41.650 kr. er tilbagediskonteret med en rente på 5% over 28 år, således at klagerne vil have 41.650 kr. til disposition, såfremt de 10.624,50 kr. bindes til en rente på minimum 5% i perioden. Af indklagedes skrivelse af 15. januar 1993 følger ikke, at indklagede har accepteret at refundere renten på de to lån, idet skrivelsen alene var et element i beregningen under forsøget på at løse sagen forligsmæssigt.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved skrivelsen af 15. januar 1993 accepterede indklagede uden forbehold at godtgøre klagerne bl.a. et samlet rentebeløb på 9.368,60 kr. vedrørende klagernes to lån hos indklagede, som ifølge klagerne skulle have været indfriet på et tidligere tidspunkt. Ved opgørelsen af 18. marts 1993 imødekom indklagede klagernes krav om yderligere rentegodtgørelse på nogle punkter, som ikke har sammenhæng med spørgsmålet om rentegodtgørelse vedrørende de to lån, men udelod til gengæld denne rentegodtgørelse. Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede under de foreliggende omstændigheder må anses for bundet af det tidligere tilsagn om at yde en rentegodtgørelse på 9.368,60 kr. vedrørende de to lån og tager derfor klagernes påstand til følge på dette punkt. I øvrigt må indklagedes opgørelse af 18. marts 1993, herunder tilbagediskonteringen af rentebeløbet på 41.650 kr., anses for korrekt, og den øvrige del af klagen tages derfor ikke til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger betale 9.368,60 kr. til klagerne. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.