Overførsel af løn via Dataløn, fejl, konkurs.
| Sagsnummer: | 551 /1993 |
| Dato: | 02-05-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Lønoverførsel
|
| Ledetekst: | Overførsel af løn via Dataløn, fejl, konkurs. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under klagerens ansættelse som direktør i L A/S blev hans løn udbetalt via Dataløn. Dataløn udbydes af Multidata, der som et selskab i PBS-koncernen er ejet af banker og sparekasser. Dataløn formidles gennem pengeinstitutterne og indgår hermed i de produkter, der tilbydes kunderne.
Klageren ønskede sin løn for juli måned 1993 indsat på en anden lønkonto end hidtil, hvorfor arbejdsgiveren indleverede en ændringsblanket til indklagede. Ifølge lønafregning fra Dataløn af 30. juli 1993 blev klagerens nettoløn korrekt beregnet, men indsat på arbejdsgiverens kassekredit hos indklagede.
Den 6. august 1993 opdagede klageren fejlen. Pr. telefax samme dag blev indklagede anmodet om at overføre beløbet til hans konto i et andet pengeinstitut. Af telefaxen fremgik følgende:
"Hermed skal jeg anmode [indklagede] om at overføre kr. 32.987,37 til kontonummer ... -295 til [klageren].
Beløbet bedes hævet på kontonummer ... -529.
Med venlig hilsen L A/S.
[Klageren]."
Indklagede, der samme dags morgen havde fået oplyst, at L A/S i løbet af dagen ville indgive konkursbegæring, efterkom ikke denne anmodning.
Den 13. august 1993 blev L A/S taget under konkursbehandling.
Af Dataløns vejledningsmateriale fremgår bl.a.:
"Hvis felterne, registreringsnummer og lønkontonummer ikke udfyldes, eller udfyldes forkert, vil Dataløn indsætte arbejdsgivers registrering/kontonummer. Dette vil medføre, at lønmodtagers nettoløn vil forblive på arbejdsgivers konto."
Indklagede har til brug for sagen udarbejdet en generel orientering vedrørende Dataløn, hvoraf bl.a. fremgår:
"...
Bankens aktiviteter, med hensyn til service, afhænger blandt andet af, efter hvilken forsendelsesform arbejdsgiver modtager lønmaterialet. Ved oprettelse af arbejdsgivere, er der mulighed for at vælge en af følgende to forsendelsesformer:
1. direkte forsendelse til arbejdsgiver 2. forsendelse via filial
Valget mellem de to forsendelsesformer er blandt andet afgørende for, hvornår filialen får kendskab til de gennemførte afregninger, idet alene forsendelse via filial giver adgang til at se/kontrollere afregningerne på bogføringsdagen, d.v.s. før dispositionsdagen.
Når en filial modtager lønmateriale fra en arbejdsgiver, skal en medarbejder kontrollere samtlige blanketter, idet disse skal være forsynet med løntermin, arbejdsgivernummer, lønmodtagernummer og skal i øvrigt være udfyldt efter vejledningens forskrifter.
Såfremt vi bliver bekendt med eventuelle fejl, vi kan afhjælpe, skal dette ske inden fremsendelse til Multi-Data.
Når det pågældende lønmateriale er bogført i Multi-Data, fremsender de ligeledes lønlister enten direkte til arbejdsgiver eller til filialen, som herefter skal sørge for, at arbejdsgiveren modtager materialet rettidigt indenfor de instrukser, der er udstukket af arbejdsgiveren.
...
Når en ændringsblanket bliver indleveret til en filial har vi ikke mulighed for et kontrollere rigtigheden af de indleverede oplysninger, idet vi ikke er i besiddelse af arbejdsgiverens lønmodtagernumre eller lønmodtagernes kontonumre.
Med hensyn til godkendelse af overførslen fra arbejdsgiverens konto til lønmodtagerne er proceduren, at filialen ved sit stempel på lønmaterialet har kontrolleret arbejdsgiverens konto for dækning og accepteret udbetalingerne. Filialen har mulighed for, før endelig bogføring på lønmodtagernes konti, at afvise arbejdsgiverens samlede lønoverførsel i tilfælde af manglende dækning.
..."
Klagerens pengeinstitut har i en skrivelse af 24. februar 1994 oplyst, at klagerens lønkonto blev oprettet den 23. marts 1993, at det ikke har betydning for lønoverførslen, at der er angivet forskelligt registreringsnummer på ændringsmeddelelsen og telefax af 6. august 1993, og at en medarbejder, inden konkursen var en kendsgerning, anmodede indklagede om at overføre lønudbetalingen og fik bekræftet, at dette ville ske.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 32.987,37 kr., svarende til klagerens nettoløn for juli måned 1993.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han via sin arbejdsgiver i god tid før lønkørslen for juli måned 1993 indleverede en ændringsblanket til indklagede, hvoraf det fremgik, at hans løn fremover skulle indsættes på lønkonto nr. ... -295 i et andet pengeinstitut. På grund af fejl ved indklagedes eller Dataløns behandling af ændringsblanketten blev klagerens løn tilbageført til arbejdsgiverens kassekredit. Klageren har gjort gældende, at indklagede er ansvarlig for, at lønnen ikke indgik på klagerens konto, at indklagede efter accept af lønmaterialet er forpligtet til at udbetale klagerens løn til denne, at lønudbetaling er sket til alle andre ansatte i L A/S, at indklagede uberettiget har afvist at efterkomme overførselsanmodningen af 6. august 1993, at indklagede over for klagerens pengeinstitut inden konkursen bekræftede, at overførsel ville ske, og at indklagede har opnået en berigelse på klagerens bekostning, som indklagede er forpligtet til at fralægge sig.
Indklagede har anført, at afdelingen modtog blanketter fra L A/S og videresendte dem til MultiData. Afdelingen kontrollerede ikke oplysningerne og har ikke haft mulighed herfor. Kontrollen skal ske efterfølgende ved MultiDatas meddelelse til arbejdsgiveren. Indklagede accepterer generelt lønudbetalinger i det omfang, der er midler til rådighed, men er ikke selvstændigt forpligtet overfor lønmodtagerne. Baggrunden for, at ændringen vedrørende klagerens lønkontonummer ikke blev gennemført, synes at være, at der var anført forkert lønmodtagernummer på ændringsblanketten. Betalingsanmodningen af 6. august 1993 blev afvist, fordi afdelingen var bekendt med, at L A/S ville indgive konkursbegæring. Afdelingen fandt det betænkeligt at efterkomme en betalingsanmodning fra selskabets direktør til direktørens egen konto i et andet pengeinstitut. Firmaets kassekredit var i debet, og indklagede blev først bekendt med, at der var tale om et lønkrav efter konkursens indtræden. Indklagede har bestridt at have givet tilsagn om overførsel over for klagerens pengeinstitut. Indklagede har endvidere bestridt at have opnået en uberettiget berigelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at det beror på indklagedes fejl, at klagerens løn for juli måned 1993 blev indsat på arbejdsgiverens konto. Den 6. august 1993, da indklagede af arbejdsgiveren v/klageren blev anmodet om at overføre beløbet til klagerens lønkonto, havde indklagede modtaget meddelelse om, at selskabet ville indgive konkursbegæring samme dag, og Ankenævnet finder, at indklagede på denne baggrund hverken var forpligtet eller berettiget til at efterkomme anmodningen. Efter det oplyste havde klageren først opdaget fejlen den 6. august 1993. Ankenævnet lægger derfor til grund, at henvendelsen fra klagerens pengeinstitut først skete på et senere tidspunkt, og denne henvendelse kan derfor ikke tillægges selvstændig betydning. Indklagede har ikke ved at acceptere selskabets lønmateriale for juli 1993 påtaget sig en selvstændig forpligtelse over for klageren, og Ankenævnet finder heller ikke, at det af klageren påberåbte berigelsessynspunkt kan føre til, at indklagede er forpligtet til at opfylde klagerens krav.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.