Spørgsmål om ansvar i forbindelse med afgivelse af soliditetsoplysninger.
| Sagsnummer: | 142 /2000 |
| Dato: | 15-09-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mette Frøland, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Soliditetsoplysning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar i forbindelse med afgivelse af soliditetsoplysninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et ansvar i forbindelse med afgivelse af soliditetsoplysninger om et byggefirma, som klageren forhandlede kontrakt med.
Sagens omstændigheder.
I efteråret 1999 forhandlede klageren en byggekontrakt med byggefirmaet B, som var kunde hos indklagede.
Den 21. november 1999 afgav indklagede en soliditetsoplysning vedrørende B til klagerens pengeinstitut, som til brug for klageren havde forespurgt indklagede, om B var god for en byggeentreprise på 1.600.000 kr.
Af den af indklagede afgivne soliditetsoplysning fremgår bl.a.:
"[B] er et datterselskab af en større tysk byggekoncern, men med dansk ledelse af direktør Preben ..., der ligeledes er aktionær i B. B arbejder primært indenfor byggebranchen i såvel Tyskland som Danmark.
[B's direktør] kender vi som en særdeles dygtig og respektabel person, der besidder stor branchekendskab.
Selskabet drives fra lejede lokaler på ovennævnte adresse.
Seneste foreviste regnskabsmateriale er årsregnskabet for 1998 (4. regnskabsår), der udviser stor omsætning, men mindre positivt resultat. Den bogførte egenkapital udgør t.kr. 5.427 pr. 31.12.1998.
[B] har været kunde hos os siden opstarten i 1995, og forbindelsen med os har hidtil ikke givet anledning til bemærkninger.
Med baggrund i vort kendskab til [B's direktør] mener vi ikke, at selskabet vil indgå forpligtelser, det ikke kan overholde, og i forhold til den forventede og allerede realiserede omsætning virker forespurgte byggeentreprise kr. 1.600.000 ikke specielt stor, hvorfor vi anser selskabet god for nævnte byggeentreprise."
Indklagede beregnede sig et gebyr på 600 kr. for soliditetsoplysningen.
Den 5. januar 2000 blev B erklæret konkurs.
Klageren rettede via sin advokat henvendelse til indklagede med krav om erstatning for det tab, hun havde lidt ved at handle i tillid til soliditetsoplysningen. Indklagede afviste kravet.
Den 21. februar 2000 fremsendte klagerens advokat en nota vedrørende bl.a. honorar for skøde "samt for forhandlinger, korrespondance m.v. med [B] m.v." Honoraret udgjorde 7.812, 50 kr.
Parternes påstande.
Den 7. april 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 8.412,50 kr., svarende til advokathonoraret, 7.812,50 kr., med tillæg af gebyret, 600 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes soliditetsoplysning var misvisende, idet B gik konkurs kort tid efter.
I tillid til indklagedes oplysning om, at B var god for entreprisesummen på 1.600.000 kr., antog hun en advokat til gennemgang af kontrakt og korrespondance med B. Forhandlingerne med B var ikke blevet ført, såfremt soliditetsoplysningen havde talt imod en kontrakt.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at soliditetsoplysningen blev afgivet på baggrund af bl.a. B's seneste årsregnskab fra 1998. B's engagement havde forløbet uden anmærkninger i 1999.
Først mellem jul og nytår 1999 blev man af B's direktør orienteret om, at B's udenlandske søsterselskab ville indgive konkursbegæring. Soliditetsoplysningen var således korrekt på tidspunktet for afgivelsen.
Da B blev erklæret konkurs, orienterede man de pengeinstitutter, der i de foregående seks måneder havde bedt om soliditetsoplysning, herunder klagerens pengeinstitut.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt soliditetsoplysningen er misvisende, forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter indeholdet af soliditetsoplysningen og det i øvrigt foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med afgivelsen af soliditetsoplysningen den 21. november 1999 har begået fejl eller forsømmelser, som kan medføre et erstatningsansvar.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.