Forældelse.
| Sagsnummer: | 495 /1991 |
| Dato: | 07-02-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Tilbagesøgning
Forældelse - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Forældelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I februar 1978 indlagde klagerens daværende ægtefælle i sit depot i indklagedes Hellerup afdeling, 3 stk. pantebreve på oprindelig i alt 127.126,30 kr. udstedt til klageren og terminsydelserne indsattes herefter på ægtefællens konti hos indklagede. Klageren blev separeret den 17. september 1982 og skilt den 17. februar 1984. I ægteskabet havde været fuldstændigt særeje.
I 1985 overførtes pantebrevene til indklagedes Vestre afdeling, hvor de fortsat var registreret i ægtefællens depot, ligesom terminsydelserne fortsat indgik på dennes konto.
Den 11. marts 1988 udleveredes pantebrevene til klageren. Under en den 2. oktober 1990 anlagt retssag af klageren mod den tidligere ægtefælle krævede klageren, at ægtefællen tilpligtedes at betale 11 ydelser på pantebrevene, i alt 86.050 kr. med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdag. Ydelserne vedrørte perioden fra separationen den 17. september 1982 til udlevering af pantebrevene 11. marts 1988. Ved Hørsholms rets dom af 14. juni 1991 blev det fastslået, at pantebrevene tilhørte klagerens særeje, ligesom det blev lagt til grund, at det ikke var godtgjort, at ægtefællen ved svig havde oppebåret pantebrevsydelserne, hvorfor klageren alene havde krav på terminsydelser 5 år tilbage fra sagens anlæg.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende de terminsydelser, der er forfaldet i perioden fra pantebrevenes deponering hos indklagede til den 2. oktober 1985 samt renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede har undladt at sikre sig, at ægtefællen oppebar afkastet af klagerens særeje efter aftale med klageren, hvorfor indklagede bør godtgøre klageren, det tab hun har lidt som følge heraf. Klageren fik først kendskab til pantebrevene i 1988, og da ægtefællen havde fået forældreretten over parternes fællesbørn, ønskede klageren først at indbringe sagen for Ankenævnet, efter at disse var flyttet hjemmefra. Klageren bestrider således at have udvist passivitet.
Indklagede har anført, at det fremgår af dommen fra retten i Hørsholm, at klagerens ægtefælle forestod hjemmets økonomi, hvilket indicerer, at ægtefællen havde stiltiende fuldmagt til at disponere over pantebrevene. Indklagede var ubekendt med, at der i ægteskabet var fuldstændigt særeje. Da begge ægtefæller har bidraget til hjemmets økonomi, er det endvidere indklagedes opfattelse, at pantebrevsydelserne, der er betalt, mens samlivet mellem ægtefællerne bestod, må antages at have indgået i den fælles økonomi. Det er endvidere indklagedes opfattelse, at dommen, der efter det oplyste er upåanket, tager udtømmende stilling til klagerens krav på erstatning for de terminsydelser, der er udbetalt til klagerens ægtefælle. Klagerens krav overfor indklagede er endvidere forældet efter lov om forældelse af visse fordringer, da forældelsesfristen må regnes fra de enkelte ydelsers forfaldsdag. Klageren har haft mulighed for at gøre sig bekendt med de omstændigheder, der efter hendes opfattelse begrunder erstatningskravet allerede ved samlivets ophør i 1982 eller senest i forbindelse med de forhandlinger om parternes særeje, der var mellem ægtefællernes advokater i perioden fra seperationen til skilsmissen. Det bemærkes i denne forbindelse, at pantebrevene udtrykkeligt var omtalt i en skrivelse af 30. april 1983 fra klagerens advokat til ægtefællens advokat.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af Hørsholms rets dom af 14. juni 1991, at klagerens advokat i skrivelse af 30. april 1983 til sagsøgerens advokat har omtalt de i sagen omhandlede pantebreve. Klageren har således på dette tidspunkt haft kendskab til pantebrevenes eksistens, men har først nu rejst krav overfor indklagede. Under disse omstændigheder findes klagerens krav mod indklagede at være forældet i medfør af lov om forældelse af visse fordringer.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.