Pantsætning af kontant indestående til sikkerhed for kredit. Tidsbegrænsning. Pantsætters alder og økonomiske formåen.
| Sagsnummer: | 416 /1999 |
| Dato: | 16-02-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - stiftelse
Etiske retningslinier Tredjemandspant - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Pantsætning af kontant indestående til sikkerhed for kredit. Tidsbegrænsning. Pantsætters alder og økonomiske formåen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om frigivelse af et kontant indestående på 60.000 kr., der er håndpantsat til indklagede.
Sagens omstændigheder.
Den 17. juli 1997 ydede indklagede klagerens søns personligt ejede virksomhed en kassekredit på 85.000 kr. Af kassekreditkontrakten fremgår bl.a.:
"Kreditrammen er gældende indtil videre. Kreditten tages op til genforhandling én gang årligt, når der foreligger et årsregnskab, dog senest inden udgangen af juli måned."
Til sikkerhed for kreditten fik indklagede håndpant i et indestående på 60.000 kr. på klagerens konto i et andet pengeinstitut.
Klageren, der er født i 1918, rettede i september 1998 og august 1999 henvendelse til indklagede om frigivelse af pantet.
Ved skrivelse af 27. august 1999 afslog indklagede at frigive pantet, idet man henviste til, at virksomheden nu var lukket, og at debitors nye økonomiske situation var usikker, ligesom man afventede et eventuelt tilbud om anden sikkerhedsstillelse.
Parternes påstande.
Klageren har den 8. oktober 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigive pantet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun var betænkelig ved underskriften af dokumenterne, og at hun gjorde indklagede opmærksom på, at hun måske skulle bruge nogle af pengene. Dette er tilfældet nu, hvor hun pga. alder skal flytte til en ny lejlighed.
Kreditten er ikke blevet genforhandlet, og hun har ikke tiltrådt en forlængelse af kreditten, hvorfor pantsætningen er bortfaldet. I øvrigt er indklagedes krav bortfaldet som følge af passivitet.
Hun er ikke blevet frataget rådigheden over bankbogen, der er tilknyttet kontoen med det pantsatte beløb, hvorfor pantsætningen ikke er gældende.
Det pantsatte beløb er hendes eneste opsparing. Navnlig pga. hendes alder og hendes begrænsede økonomiske formåen var det i strid med de etiske retningslinier, at indklagede lod hende pantsætte beløbet til sikkerhed for et risikofyldt engagement.
Indklagede har anført, at pantsætningen og konsekvenserne heraf blev drøftet med klageren under et møde forud for underskrivelsen af dokumenterne. På mødet, gav klageren udtryk for fuld klarhed omkring pantsætningen, ligesom hun gav udtryk for, at hun havde midler ud over de 60.000 kr.
Man har ikke givet klageren grund til at tro, at pantsætningen var midlertidig. Frigivelse af sikkerhed vil altid være afhængig af kreditforholdets forløb og debitors økonomiske forhold i øvrigt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med håndpantsætningen den 17. juli 1997 har begået ansvarspådragende fejl, og Ankenævnet finder ikke, at klageren i øvrigt har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at indklagede tilpligtes at frigive pantsætningen. Det bemærkes herved, at bestemmelsen i kreditkontrakten om genforhandling ikke i sig selv medfører en tidsbegrænsning af pantsætningen, og at spørgsmålet om rådigheden over bankbogen ikke berører klagerens forpligtelse i henhold til pantsætningen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.