Afgørelse

Inkonverterbarhed/serieangivelse.

Klagerne indgik i december 1986 aftale om køb af en ejerlejlighed. Ifølge slutsedlen skulle klagerne overtage et lån til det indklagede realkreditinstitut, som ikke havde særlige indfrielsesvilkår. Af pantebrevet for lånet, der var underskrevet af sælgeren, fremgik det, at det var et lån i 23. serie, som blandt andet kunne indfries kontant med obligationsrestgælden til kurs 100. Efter anmodning fra klagerne bevilgede instituttet i februar 1987 gældsovertagelse. Klagerne underskrev den 20. marts 1987 en allonge til pantebrevet, hvorefter de erklærede at have modtaget lånet i 13. serie. Af serievilkårene for 13. serie fremgår det, at lån i denne serie er baseret på inkonverterbare obligationer, og at indfrielse af lånene derfor kun kan ske med obligationer. Af instituttets årsopgørelse til klagerne for 1993 fremgår det ved fondskodeangivelsen, at obligationerne bag lånet er inkonverterbare. Klagernes advokat anmodede den 17. marts 1998 instituttet om at oplyse, hvad begrundelsen for serieskiftet havde været, herunder om ændringen havde været til fordel for klagerne på daværende tidspunkt. Instituttet meddelte den 16. april 1998 klagernes advokat, at det desværre ikke længere var muligt at finde ud af, hvorfor man i 1986 hjemtog lånet i 13. serie i stedet for 23. serie. Da instituttet ikke havde et detaljeret kendskab til klagernes forhold, kunne instituttet ikke umiddelbart vurdere, om serieskiftet havde været en fordel for klagerne på daværende tidspunkt.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at indfrielsesvilkårene for lånet skulle være de for 23. serie gældende. Instituttet påstod indfrielse.

Nævnet henviste til, at lånet ifølge slutsedlen var uden særlige indfrielsesvilkår, at det af forsiden af pantebrevet fremgik, at lånet var ydet i instituttets 23. serie uden angivelse af, at lånet kun kunne indfries med obligationer, at det af bagsiden af pantebrevet fremgik, at indfrielse blandt andet kunne ske kontant, at det ikke af allongen eller af andet materiale i sagen fremgik, at klagerne eller deres advokat blev gjort opmærksom på, at lån i instituttets 13. serie ydes på basis af inkonverterbare obligationer. Nævnet fandt, at det havde påhvilet instituttet som professionel låneformidler klart og utvetydigt at gøre klagerne og deres advokat opmærksom på, at et skift fra serie 23 til serie 13 indebar, at pantebrevsvilkårene herved blev væsentlig ændrede, idet lånet nu blev ydet på grundlag af inkonverterbare obligationer. Instituttet, der havde forsømt dette, kunne efter Nævnets opfattelse herefter ikke gøre pantebrevsvilkåret om inkonverterbarhed gældende over for klagerne, der i henseende til dette vilkår måtte stilles, som om lånet var baseret på kon-verterbare obligationer i serie 23.