Afgørelse

Fastkursaftale. Beregning af løbetid på lån.

I forbindelse med klagerens køb i oktober 1997 af den omhandlede ejendom blev det aftalt, at der hos det indklagede realkreditinstitut skulle optages et 30-årigt kontantlån. Instituttet fremsendte i oktober 1997 bl.a. et lånetilbud vedrørende et kortrentelån. Af tilbudet fremgik det, at kortrentelånet havde 100 pct. rentetilpasning hvert år pr. 1.1., at beregningerne i tilbudet var foreløbige, og at der ville blive foretaget nye beregninger ved låneudbetalingen. Tilbudskursen var angivet til 101,44. For lånet var der aftalt en fast månedlig ydelse på 4.726 kr. og en variabel løbetid. Ved hver rentetilpasning ville der blive beregnet en ny løbetid ud fra kurserne på rentetilpasningstidspunktet, så den aftalte ydelse fastholdtes, medmindre løbetiden derved ville komme til at overstige 30 år. I så fald skulle ydelsen sættes op. Ifølge tilbudet var løbetiden ved uændret renteniveau foreløbigt beregnet til 30 år, og lånets pålydende rente var beregnet til 4,7368 pct. p.a. Instituttet fremsendte den 31. oktober 1997 en specifikation af fastkursaftale til den berigtigende advokat. Af specifikationen fremgik det bl.a., at lånet skulle afvikles den 15. december 1997 til en aftalt kurs på 101,162, at lånet skulle tilbagebetales over 24 år med månedlige ydelser på 4.726 kr., og at kontantlånsrenten var 4,8596 pct. p.a. Kontantlånsrenten og løbetiden var gældende frem til den første refinansiering. Den 15. december fremsendte instituttet låneoplysninger til klagerens pengeinstitut, hvoraf det fremgik, at kontantlånsrenten var 4,8596 pct. p.a., og den beregnede løbetid ved et uændret renteniveau var 28 år. Det fremgik endvidere, at løbetiden på lånet var beregnet anderledes end på specifikationen af fastkursaftalen, idet renteniveauet var ændret, siden kursaftalen blev indgået. Med henvisning til, at det måtte have været klart for klageren, at løbetidsangivelsen i fastkursaftalen var en fejl, afviste instituttet i december 1997 over for klageren at være erstatningsansvarlig.

Klageren nedlagde ved Nævnet principal påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning for tabet i anledning af, at lånet ikke havde fået det i fastkursaftalen fastlagte ydelsesforløb, og subsidiær påstand om, at instituttet skulle yde ham godtgørelse for skuffede forventninger i henseende til det i fastkursaftalen forudsatte ydelsesforløb. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet i fastkursaftalen havde givet klageren urigtige oplysninger om lånets beregnede løbetid. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at dette havde påvirket klagerens valg af finansiering eller havde påført klageren et tab. Nævnet kunne derfor ikke give klageren medhold i hans erstatningskrav. Nævnet fandt imidlertid, at instituttet burde tilbagebetale klageren et skønsmæssigt fastsat vederlag på 4.000 kr. for låneoptagelsen.