Indsigelse mod tilbageførsel af løn til klagerens tidligere ar-bejdsgiver.
| Sagsnummer: | 50 /2017 |
| Dato: | 11-09-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
Tilbageførsel |
| Ledetekst: | Indsigelse mod tilbageførsel af løn til klagerens tidligere ar-bejdsgiver. |
| Indklagede: | BankNordik |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod tilbageførsel af løn til klagerens tidligere arbejdsgiver.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i BankNordik, hvor han havde en konto -858 med et tilknyttet Visa/dankort.
Klageren var ansat i bankens 100 % ejede datterselskab E, der havde outsourcet sine HR-funktioner og sit lønbogholderi til banken.
I november 2016 opsagde klageren sin stilling hos E, hvorefter klageren blev fritstillet. Klageren var forudlønnet, og i slutningen af november 2016 udbetalte E klagerens bruttoløn for december 2016 via det færøske lønudbetalingssystem.
Banken har om det færøske lønudbetalingssystem oplyst, at alle arbejdsgivere har pligt til, ved udbetaling af løn til en lønmodtager, at udbetale løn via en lønportal, og at udbetale hele bruttolønnen, hvoraf der så automatisk bliver trukket skat samt andre lovpligtige betalinger til det offentlige, f.eks. arbejdsløshedsforsikring, den offentlige sygesikring og radio- og TV licens, af lønnen, forinden den udbetales til lønmodtageren.
Klagerens nettoløn på 30.489,33 kr. blev den 29. november 2016 indsat på konto -858.
Der opstod i december 2016 tvist mellem E og klageren om, hvorvidt klageren havde overtrådt sin ansættelseskontrakt med E og om, hvorvidt klageren var berettiget til løn for december 2016.
I en mail af 14. december 2016 til E, der er oversat fra færøsk til dansk af banken, anførte klageren:
”…
Hvis det er sådan at jeg har pligt til at tilbagebetale en del af min løn på grund af … så vil jeg selvfølgelig gøre det. Jeg har og kommer også til at holde lav profil og overholde min aftale om at jeg ikke starter i nyt job før efter den 31.12.2016.
…”
E krævede efterfølgende lønnen for december 2016 tilbagebetalt af klageren, idet klageren efter E’s opfattelse fortsatte med at overtræde sin ansættelseskontrakt.
Banken har anført, at klageren drøftede tilbageførslen med bankens HR-afdeling, der også varetog E’s HR-funktioner og lønbogholderi, og at klageren telefonisk over for HR-afdelingen accepterede, at lønnen blev tilbageført fra hans bankkonto til E.
Klageren har bestridt, at han mundtligt har accepteret, at banken kunne tilbageføre lønnen til E, eller at han i øvrigt skulle have givet banken instruks herom.
Nettolønnen for december måned 2016 på 30.489,33 kr. blev den 16. december 2016 af bankens HR-afdeling tilbageført fra klagerens konto -858 til E.
Klageren gjorde over for både E og banken indsigelse mod tilbageførslen, og umiddelbart herefter tilbagebetalte E brutto 12.343,03 via det færøske lønudbetalingssystem, og der blev den 20. december 2016 indsat et nettobeløb på 10.931,03 kr. på klagerens konto -858.
Efter yderligere korrespondance mellem E og klagerens advokat, tilbagebetalte E yderligere 14.083,52 kr. via det færøske lønudbetalingssystem, og der blev den 9. februar 2017 indsat et nettobeløb på 10.175,52 kr. på klagerens konto -858.
Parternes påstande
Den 16. februar 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BankNordik skal betale 30.489,33 kr. med tillæg af procesrente fra klagens indgivelse til Ankenævnet, samt at banken skal tilbageføre tilskrevne renter m.v. i anledning af den uberettigede tilbageførsel.
BankNordik har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der ikke på noget tidspunkt har været en aftale, hverken mundtligt eller skriftligt, mellem ham og E om tilbagebetaling af klagerens løn for december 2016.
Han har hverken givet banken samtykke til eller instruktion om tilbageførsel af beløbet. Hans mail til banken af 14. december 2016 indeholder ikke et samtykke til hel eller delvis tilbageførsel af beløbet.
Banken har bevisbyrden for et eventuelt samtykke, og banken har ikke løftet denne bevisbyrde.
Banken har som moderselskab til E været fuldt ud bekendt med tvisten mellem ham og E. Det beløb som blev indsat på hans konto i forbindelse med den sædvanlige lønudbetaling for december 2016 kan banken ikke have opfattet som en åbenbart fejlagtig indbetaling.
Bankens tilbageførsel var uberettiget og åbenbart i strid med almindelig god pengeinstitutskik.
Banken har trods gentagne opfordringer ikke tilbageført beløbet til ham.
BankNordik har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren mundligt over for bankens HR-afdeling gav samtykke til tilbageførslen.
Det var bankens HR-afdeling, hvortil E havde outsourcet sine HR-funktioner og sit lønbogholderi, der foretog tilbageførslen i sin egenskab af fuldmægtig for E og ved anvendelse af det færøske lønudbetalingssystem. Klagen vedrører således ikke bankens pengeinstitutvirksomhed. Banken handlede efter instruks fra klageren og E.
E har i øvrigt i to omgange tilbagebetalt ca. 26.000 kr. til klageren.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at sagen beror på, om klageren mundtligt over for bankens HR-afdeling gav samtykke til tilbageførslen. En stillingtagen hertil forudsætter en bevisførelse, herunder parts- og vidneafhøring, som ikke kan ske for Ankenævnet, og sagen må derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var ansat i BankNordiks 100 % ejede datterselskab E. I november 2016 opsagde klageren sin stilling hos E.
Den 29. november 2016 blev klagerens nettoløn for december 2016 på 30.489,33 kr. indsat på klagerens konto -858 i banken.
Der opstod i december 2016 tvist mellem E og klageren om, hvorvidt klageren havde overtrådt sin ansættelseskontrakt med E og om, hvorvidt klageren var berettiget til løn for december 2016.
Den 16. december 2016 tilbageførte bankens HR-afdeling de 30.489,33 kr. fra klagerens konto i banken til E.
Efterfølgende genudbetalte E en del af lønnen til klageren. Der blev den 20. december 2016 og den 9. februar 2017 indsat to nettolønbeløb på henholdsvis 10.931,03 kr. og 10.175,52 kr. på klagerens konto.
Banken har oplyst, at klageren mundtligt over for bankens HR-afdeling gav samtykke til tilbageførslen. Klageren har bestridt, at han har givet samtykke til tilbageførslen.
Ankenævnet forudsætter, at dispositioner over kunders konti i banken foretages som et led i bankens virksomhed. Dette gælder uanset om bankens HR-afdeling også varetager HR-funktioner og lønbogholderi for E.
Ankenævnet finder ikke, at klageren i mailen af 14. december 2016 gav samtykke til tilbageførslen. Mod klagerens benægtelse heraf er det heller ikke godtgjort, at klageren mundtligt gav samtykke til tilbageførslen. På denne baggrund finder Ankenævnet, at banken skal kreditere klagerens konto -858 med forskellen mellem den tilbageførte nettoløn på 30.489,33 kr. og de indsatte nettolønbeløb på henholdsvis 10.931,03 kr. og 10.175,52 kr., det vil sige 9.382,78 kr. med valør fra den 29. november 2016 og i øvrigt rette valørdatoen for de indsatte beløb, således at klageren får valør af hele beløbet på 30.489,33 kr. fra den 29. november 2016.
Det bemærkes, at Ankenævnets afgørelse alene angår berettigelsen af bankens dis- positioner over klagerens konto uden klagerens samtykke, og at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til, om E herefter har et krav mod klageren.
Ankenævnets afgørelse
BankNordik skal inden 30 dage stille klageren som anført ovenfor.
Klageren får klagegebyret tilbage.