Uddannelsesopsparing, mindsteindskud.
| Sagsnummer: | 40 /1991 |
| Dato: | 03-06-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Uddannelsesopsparing
|
| Ledetekst: | Uddannelsesopsparing, mindsteindskud. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 8. januar 1990 oprettede klageren for sin søn en uddannelseskonto i indklagedes Dybbøl afdeling. I den skriftlige aftale om uddannelsesopsparing er bl.a. anført:
"Indbetalinger
På kontoen skal der over en periode på mindst 3 år og højst 10 år indbetales mindst 100 kr. og højst 500 kr. i gennemsnit pr. måned. Til opfyldelse af aftalen kræves et årligt indskud på mindst 1.200 kr. i 3 år.
Båndlæggelse
Kontohaver kan ikke hæve, overdrage eller på anden måde råde over de indbetalte beløb før 3 år efter den første indbetaling. I samme tidsrum kan der ikke foretages udlæg eller arrest i de indbetalte beløb."
Der blev ved oprettelsen ikke indgået aftale om månedlig indbetaling til kontoen. På kontoen er der den 8., 12. og 31. Januar 1990 indbetalt henholdsvis 600 kr., 100 kr. og 100 kr., ligesom der den 27. april 1990 blev indbetalt 200 kr. Efter tilskrivning af renter ultimo 1990 udgjorde kontoens saldo 1.070,12 kr.
Den 18. januar 1991 ønskede klageren at indsætte 100 kr. på kontoen, men indklagede meddelte, at kontoen var lukket, idet der ikke var indbetalt 1.200 kr. indenfor det første år.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genoprette uddannelseskontoen, subsidiært at frigive indeståendet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede forud for udløbet af 1-årsfristen med hensyn til mindsteindbetaling af 1.200 kr. burde havde erindret klageren herom, således at hun kunne have nået at opfylde kravet. Hun finder det endvidere urimeligt, at hun er afskåret fra at hæve kontoens indestående som følge af, at indklagede har glemt at yde en rimelig service.
Indklagede har anført, at i henhold til § 7, i lov om uddannelsesopsparing betragtes aftalen som bortfaldet, såfremt minimumsbeløbet på 1.200 kr. ikke indbetales hvert år. Perioden regnes fra oprettelsesdatoen og udløb således i den konkrete sag den 8. januar 1991. I henhold til lovgivningen er det pålagt pengeinstituttet at kontrollere, at kravet om mindsteindbetaling opfyldes. Indklagede har ikke påtaget sig at meddele klageren, såfremt mindsteindbetalingskravet ikke var opfyldt. Indklagede har dog som en ekstra serviceforanstaltning overfor kunderne givet meddelelse, såfremt en konto har figureret på en EDB-udskreven liste over uopfyldte ordninger. Uheldigvis blev disse lister på grund af en EDB-teknisk fejl i indklagedes datacentral forsinket netop i den uge, hvor klagerens uddannelsesopsparing ville have figureret, hvorfor klageren ikke blev kontaktet inden 8. januar 1991. Der er imidlertid tale om ekstraordinær service, hvorfor denne fejl ikke kan være ansvarspådragende for indklagede. Af aftalen om uddannelsesopsparing fremgår, at indbetalte beløb er båndlagt i 3 år, hvilket gælder, uanset at aftalen bortfalder som uopfyldt. Med henvisning til den gældende lov er indklagede derfor ikke i stand til at opfylde klagerens ønske om genoprettelse af uddannelsesopsparingen eller frigivelse af indeståendet.
Ankenævnets bemærkninger:
Af § 7, stk. 1, i lov nr. 727 af 29. oktober 1986 om uddannelsesopsparing fremgår, at såfremt der ikke årligt indbetales et beløb på mindst 1.200 kr. på en uddannelseskonto, betragtes aftalen som bortfaldet. I § 7, stk. 2, bestemmes, at de indbetalte beløb dog først kan frigives 3 år efter den første indbetaling.
Da klageren ikke inden for det første år efter kontoens oprettelse havde indskudt 1.200 kr. på denne, kan herefter hverken klagerens principale eller subsidiære påstand tages til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.