Afgørelse

Krav om erstatning på grund af mangelfuld rådgivning i forbindelse med huskøb.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank Danmark har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med bankens udarbejdelse af boligberegning og rådgivning forud for klagerens køb af fast ejendom.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Nordea Bank Danmark.

Klageren kontaktede banken den 19. juni 2007, fordi hun i forbindelse med en skilsmisse ønskede at købe et hus, hvor hun kunne bo med sine to børn.

Klagerens daværende ægtefælle havde erklæret, at han ville dele provenuet ved salg af parrets tidligere bopæl, som han var eneejer af, med hende.

Banken udarbejdede en boligberegning baseret på køb af et hus på R-vej. Beregningen viste et månedligt rådighedsbeløb på 8.278 kr. for en husstand med 1 voksen og 2 børn.

Klageren købte herefter huset på R-vej for 1.655.000 kr. Købet blev finansieret med et 6 % realkreditlån på 1.354.000 kr. til kurs 97,775. De resterende 331.000 kr. blev finansieret med en boligskiftekonto med et kreditmaksimum på 400.000 kr. Omkostningerne til sidstnævnte indgik ikke i boligberegningen, da det var meningen, at kreditten skulle indfries med klagerens andel af provenuet fra den tidligere fællesbolig. Klagerens tidligere ægtefælle forventede, at provenuet ville blive 800.000 kr., hvoraf klageren skulle have halvdelen. I salgsbudget af 5. september 2008 er provenuet opgjort til 821.039 kr.

Det lykkedes ikke at sælge den tidligere fællesbolig i løbet af efteråret 2008.

Klageren og banken holdt et møde den 7. november 2008. På mødet blev det aftalt, at boligskiftekontoen skulle forhøjes til 475.000 kr., som dels skulle dække et overtræk på klagerens budgetkonto og dels dække renteudgifterne på boligskiftekontoen pr. 31. december 2008, 31. marts 2009 og 30. juni 2009.

Det blev også aftalt, at huset på R-vej skulle sælges, hvis det ikke lykkedes at sælge den tidligere fællesbolig inden den 30. juni 2009.

I maj 2009 skiftede klageren bank.

Den 23. juni 2009 solgte klageren sit hus på R-vej for 1.435.000 kr. Salget gav et underskud på 33.431 kr.

Klageren har opgjort sit tab til 600.000 kr.

Banken har opgjort klagerens tab til 203.765 kr., svarende til gælden til banken på tidspunktet for klagerens bankskifte, 455.904 kr., samt underskuddet ved boligsalget på 33.431 kr., fratrukket klagerens andel af det forventede provenu ved salg af den tidligere fællesbolig, 285.570 kr. Klageren har efterfølgende oplyst, at hun modtog 145.000 kr. fra sin tidligere ægtefælle, da den tidligere fællesbolig blev solgt.

Parternes påstande.

Klageren har den 1. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale 600.000 kr.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken rådgav hende om, hvordan boligkøbet skulle finansieres.

Rådighedsbeløbet skulle ikke kun dække udgifter for hende og hendes børn, men også dække husholdning og løse udgifter til hendes 4-5 dagplejebørn.

Banken burde have rådet hende til at vente med at købe hus, til den tidligere fællesbolig var blevet solgt.

Nordea Bank Danmark har anført, at det var klagerens egen beslutning at købe nyt hus, inden den tidligere fællesbolig var blevet solgt.

Hun måtte være klar over, at hun derved påtog sig en risiko.

Det var klagerens egen vurdering, at hun kunne klare sig for et rådighedsbeløb på 8.278 kr. om måneden.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende ved at finansiere klagerens bolighandel set i lyset af, at klageren var nødt til at etablere sig, således at hendes job som dagplejer kunne opretholdes.

Da hun købte huset, var det ikke urealistisk at gå ud fra, at boligskiftekreditten kunne indfries ved brug af provenuet fra et salg af den tidligere fællesbolig.

At klageren solgte sin bolig med tab skyldes den negative udvikling på boligmarkedet.

Banken bestrider klagerens tabsopgørelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank Danmark begik fejl eller forsømmelser ved beregningen af klagerens rådighedsbeløb.

Klageren havde behov for en bolig, hvor hun kunne fortsætte sin virksomhed som dagplejemor. Hun havde endvidere udsigt til at få andel i provenuet ved salg hendes tidligere ægtefælles ejendom. Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fastslå, at banken burde have frarådet klageren at købe ejendommen. Det måtte stå klageren klart, at boligkøbet kun kunne hænge sammen, hvis hun modtog et beløb fra sin tidligere ægtefælle, svarende til halvdelen af det provenu, som han i juni 2007 forventede at opnå ved salg af sin ejendom.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.