Spørgsmål om erstatning.
| Sagsnummer: | 331 /2001 |
| Dato: | 02-10-2002 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
Budgetkonto - fejl Boligberegning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes indsigelser over for indklagede i forbindelse med klagernes køb af en fast ejendom, indklagedes boligberegning i denne forbindelse samt forhold vedrørende klagernes budget.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, som har to mindreårige børn.
I sommeren 1999 købte klagerne en fast ejendom. I forbindelse hermed blev der hjemtaget et obligationslån i Unikredit på 791.000 kr., og indklagede gav tilsagn om restfinansiering og finansiering af forventede udgifter til forbedring af ejendommen på ca. 60.000 kr., i alt 250.000 kr., som blev etableret som et bevilget overtræk.
Af indklagedes bevilling af 11. juni 1999 fremgår, at klagernes rådighedsbeløb var på ca. 8.000 kr. pr. måned, når der blev set bort fra forventede ekstraindtægter. Klagerne har oplyst, at deres lønindtægt på daværende tidspunkt var på i alt ca. 444.000 kr.
Under sagen er der fremlagt en budgetberegning, der er udskrevet den 12. oktober 1999, og som viser et rådighedsbeløb på 7.203 kr. pr. måned.
I beregningen er der taget udgangspunkt i en samlet lønindkomst på 467.000 kr. plus børnefamilieydelse 20.400 kr., efter skat i alt 331.102 kr. De årlige boligudgifter er beregnet til 103.600 kr., svarende til 82.000 kr. vedrørende Unikreditlån og 21.600 kr. (1.800 kr. månedligt) vedrørende boliglån. De årlige ejerudgifter er beregnet til 10.286 kr., og klagernes øvrige faste udgifter er beregnet til 130.780 kr. De samlede faste udgifter er således beregnet til i alt 244.666 kr. (103.600 kr. + 10.286 kr. + 130.780 kr.).
Ligeledes den 12. oktober 1999 blev der udarbejdet en budgetoversigt med henblik på beregning af de månedlige overførsler til klagernes budgetkonto. Ifølge oversigten er de årlige udgifter på i alt 260.004 kr. Forskellen på ca. 15.000 kr. skyldtes bl.a., at udgifterne til vand/vandafledning, el og telefon er anført med et højere beløb i budgetoversigten end i budgetberegningen, og at udgift til bl.a. avis og kapitalpension er medtaget på budgetoversigten, men ikke i budgetberegningen.
Den 14. oktober 1999 blev der etableret et boliglån på 360.913,13 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.800 kr. frem til den 31. oktober 2001, hvor ydelsen skulle forhøjes til 3.500 kr. Provenuet af lånet blev overført til klagernes boligskiftkonto, som herefter udviste en saldo på 110.300 kr. (negativ).
I november 1999 blev der gennemført en omprioritering, hvorved Unikreditlånet på 791.000 kr. blev afløst af et nyt lån på 1.013.000 kr., hvilket medførte en stigning i første års ydelse fra ca. 61.000 kr. til ca. 86.000 kr.
Den 23. december 1999 blev restgælden på boligskiftkontoen på nu 122.721 kr. indfriet med en del af provenuet ved omprioriteringen.
Ved skrivelser af henholdsvis 9. februar og 15. marts 2000 rettede indklagede henvendelse til klagerne vedrørende deres løbende konti, som var i overtræk. I skrivelserne henviste indklagede til, at klagerne havde ca. 7.000 kr. til rådighed hver måned.
I juli 2000 blev ydelsen på boliglånet efter aftale forhøjet med 1.700 kr. til 3.500 kr. pr. måned.
Ved skrivelse af 15. november 2000 meddelte klagerne, at de havde et finansieringsbehov på ca. 60.000 kr., hvoraf ca. 40.000 kr. var et midlertidig behov, der var begrundet i bl.a. reguleringer i forbindelse med jobskifte og beskæftigelse i udlandet. De resterende 20.000 kr. var anlægsudgifter. Klagerne meddelte endvidere, at de faste udgifter var blevet forhøjet med i alt ca. 1.700 kr. om måneden til studielån og A-kasse.
Den 21. november 2000 udarbejdede indklagede en ny budgetberegning, hvori der tages udgangspunkt i en samlet lønindkomst på 559.000 kr. plus børnefamilieydelse 21.200 kr., efter skat i alt 388.870 kr. Udgiften til Unikreditlånet og boliglånet er henholdsvis 86.000 kr. og 42.000 kr., i alt 128.000 kr. De årlige ejerudgifter er 11.144 kr., og klagernes øvrige faste udgifter er beregnet til 178.780 kr. De samlede faste udgifter er således beregnet til i alt 317.924 kr. (128.000 kr. + 11.144 kr. + 178.780 kr.). Rådighedsbeløbet er herefter 5.912 kr. pr. måned.
I 2001 overførte klagerne deres engagement til et andet pengeinstitut.
Parternes påstande.
Den 12. november 2001 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning. Kravet er opgjort til 366.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede i juni 1999 beregnede, at de med deres aktuelle indkomst på ca. 444.000 kr. årligt havde økonomi til at købe ejendommen.
Medio oktober 1999 rejste de til Norge, hvor de begge skulle arbejde i 3½ måned. Umiddelbart inden afrejsen udarbejdede indklagede en budgetberegning, der viste, at de efter betaling af alle faste udgifter havde et rådighedsbeløb på ca. 7.000 kr. Da de påregnede at stige i løn inden for en periode på 1-1½ år, og da der i forbindelse med arbejde i udlandet var mulighed for at spare lidt op, fandt de rådighedsbeløbet acceptabelt.
På grund af bl.a. opholdene i udlandet var 1999-2000 en omskiftelig periode også for deres økonomi. Deres forventninger om en forøget indtægt holdt stik, og trods udsving i økonomien havde denne en gennemgående positiv linie, hvorfor de ikke havde anledning til bekymring om deres økonomiske forhold og dispositioner. Deres adfærd var baseret på, at de, jf. indklagedes beregning, havde et rådighedsbeløb på minimum 7.000 kr., hvilket indklagede også bekræftede i skrivelserne af henholdsvis 9. februar og 15. marts 2000. Ekstraindtægterne blev anvendt til nyanskaffelser, forbedring af ejendommen og til i det hele taget at "forsøde livet".
Først i forbindelse med låneansøgningen i november 2000 meddelte indklagede, at deres økonomi ikke hang sammen, hvilket kom som et chok for dem. Indklagedes beregninger viste nu et lavere rådighedsbeløb, selvom deres indtægt var steget betydeligt.
Indklagede har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med ejendomskøbet og i det efterfølgende forløb. Indklagede har som følge heraf et medansvar for deres nuværende økonomiske situation og bør derfor betale en erstatning, som kan anvendes til nedbringelse af deres gæld.
Indklagede var bekendt med alle forhold vedrørende deres økonomi og bekræftede dem løbende i, at de havde et rådighedsbeløb på minimum 7.000 kr. pr. måned. I tillid til indklagedes beregninger, og da deres konti gennemgående var i plus og alle regninger blev betalt til tiden, anvendte de deres ekstraindtægter til bl.a. investeringer i ejendommen. Såfremt de havde været bekendt med deres reelle økonomiske situation, ville de ikke have anvendt de ekstra midler til højere forbrug. Indklagede burde have indregnet fordyrelsen af lånene i budgetberegningerne og burde på et langt tidligere tidspunkt have advaret dem om, at økonomien ikke hang sammen.
Indklagede afslog at medvirke til en løsning på problemerne, og ved overførslen af engagementet stillede indklagede sig hindrende i vejen bl.a. for så vidt angår betaling af regninger.
Indklagede har anført, at budgetberegningerne blev udarbejdet på grundlag af klagernes egne oplysninger.
Klagerne fik bevilget lån til boligkøbet på trods af det relativt lave rådighedsbeløb, da de havde udsigt til lønstigninger i den nærmeste fremtid.
I slutningen af 1999 viste det sig, at udgifterne til forbedring af ejendommen ikke kunne holdes på de forventede 60.000 kr., men at udgifterne var løbet op i over 200.000 kr. Betaling af regninger i forbindelse med forbedringerne skete bl.a. via dankort med overtræk til følge, ligesom overtrækket på boligskiftkontoen blev forøget. Dette medførte, at der måtte hjemtages et ekstra Unikreditlån, og at boliglånet måtte forhøjes.
På grund af klagernes arbejdsophold i udlandet og de skattemæssige forhold i forbindelse hermed var der en vis usikkerhed omkring klagernes økonomi, og det var vanskeligt at danne sig et overblik.
Indklagede er uden ansvar for, at klagernes udgifter blev større end oprindeligt oplyst.
Der er ikke begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.
Det afvises, at indklagede skulle have chikaneret klagerne i forbindelse med overførslen af engagementet til et andet pengeinstitut.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagernes ejendomskøb i sommeren 1999 blev forudsat finansieret ved et Unikreditlån på 791.000 kr. med en årlig ydelse på ca. 61.000 kr. og en kredit hos indklagede på ca. 250.000 kr. Klagerne har oplyst, at deres lønindkomst på daværende tidspunkt var ca. 444.000 kr., og ifølge indklagedes kreditindstilling var klagernes rådighedsbeløb pr. måned ca. 8.000 kr.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klagerne forud for ejendomskøbet har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser.
I budgetberegningen udskrevet den 12. oktober 1999 er klagernes lønindkomst fastsat til 467.000 kr., ydelsen på Unikreditlånet 82.000 kr. og rådighedsbeløbet beregnet til pr. måned 7.203 kr. Det må derfor formodes, at beregningen er udarbejdet med henblik på at beregne konsekvenserne af omprioriteringen/tillægsbelåningen.
Ved udarbejdelsen af beregningen begik indklagede en fejl, idet der ikke blev taget højde for den forøgelse af de øvrige faste udgifter på ca. 15.000 kr., som fremgik af den budgetoversigt, der ligeledes blev udskrevet den 12. oktober 1999. Rådighedsbeløbet var således ikke 7.203 kr., men reelt ca. 6.000 kr. pr. måned. Det måtte imidlertid også påhvile klagerne at kontrollere oplysningerne om indtægter og udgifter.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede har tilsikret klagerne et rådighedsbeløb af en bestemt størrelse, heller ikke ved de efterfølgende henvisninger til et rådighedsbeløb på ca. 7.000 kr. i skrivelserne af 9. februar og 15. marts 2000.
Klagerne måtte endvidere indse, at forhøjelsen af ydelsen på boliglånet på 1.700 kr. månedligt (20.400 kr. årligt), som senest skulle finde sted pr. 1. oktober 2001, og som efter aftale trådte i kraft allerede den 1. juli 2000, ligesom forøgelsen af de faste udgifter til bl.a. studielån og faglige kontingenter ville medføre en yderligere formindskelse af rådighedsbeløbet, i det omfang merudgifterne ikke blev dækket ved en indtægtsstigning.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede ved at undlade at reagere på klagernes forbrug har pådraget sig et medansvar for klagernes vanskelige økonomiske situation i slutningen af 2000, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.