Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning vedrørende ændret placering af båndlagt formue.

Sagsnummer: 269 /2008
Dato: 25-06-2009
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Ole Simonsen
Klageemne: Båndlæggelse
Ledetekst: Rådgivning vedrørende ændret placering af båndlagt formue.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod Danske Banks forvaltningsafdelings forvaltning af en kapital båndlagt for klageren.

Sagens omstændigheder.

I henhold til et testamente fra klagerens bedsteforældre er der for klageren båndlagt en kapital på omkring 200.000 kr. i Danske Banks forvaltningsafdeling.

I det oprindelige testamente af 3. februar 1931 hedder det i § 8:

"…

Såfremt der ved min, … død måtte forefindes aktier i boet, skal disse under boets behandling realiseres på bedst mulig måde, således at alt, hvad der inddrages under bestyrelse af Overformynderiet eller Bikubens Forvaltningsafdeling, af mine Executorer anbringes i solide rentebærende værdipapirer, der noteres på Københavns Børs, fortrinsvis i solide kreditforenings Obligationer til en rente af ikke under 4½% p.a.

…"

I en kodicil af 8. maj 1934 hedder det i § 9:

"…

De effekter, som ifølge testamentets bestemmelser inddrages under bestyrelse af Bikubens Forvaltningsafdeling, kan både være Kreditforenings- og/eller Hypotekforeningsmidler eller absolut solide pantebreve i beboelsesejendomme i København, Frederiksberg eller Hellerup.

…"

I et brev af 17. august 2000 fra bankens forvaltningsafdeling til klageren vedrørende oprettelse af depotet for denne henvises til bl.a. til en vedlagt forvaltningsbegæring til skifteretten. I forvaltningsbegæringen anføres bl.a.:

"…

Kapitalen anbringes efter reglerne for båndlagt arv

Efter bestemmelse af kapitalejeren

…"

Efter det oplyste var kapitalen frem til oktober 2005 placeret i realkreditobligationer og skibskreditobligationer.

Ved brev af 25. oktober 2005 foreslog forvaltningsafdelingen klageren at omlægge kapitalen til placering i investeringsbeviser i Danske Invest og BG Invest. Af brevet fremgår:

"…

Som anmodet beskrives her omkostningsniveauet ved investeringsmuligheder.

Den første mulighed er, at det kører videre som nu, hvor der alene sker en opdatering af geninvesteringsaftalen. Her vil omkostningerne være som hidtil, hvor obligationerne bliver udtrukket til kurs 100 og geninvesteringen hvert kvartal koster minimum 175 kr.

Den anden mulighed er, at man omlægger hele depotet. På den måde får man tilpasset depotet ud fra din nuværende investeringsprofil, samtidig med, at man hjemtager de skattefrie kursgevinster, man ellers mister når obligationerne udtrækkes.

Ved en omlægning vil der dog være nogle engangsomkostninger:

Salg af eksisterende depot vil ca. koste 1.575 kr. i kurtage.

Dette betyder dog, at man realiserer kursgevinster over kurs 100 på ca. 5.800 kr.

Et forslag på ny investering ud fra en horisont på 3-7 år og forsigtig profil kunne f.eks. se således ud:

75 % i Danske Invest Dannebrog (obligationer)

10 % i BG Invest Udenlandske Obligationsmarkeder (obligationer)

5 % i Danske Invest Danmark (aktier)

10 % i Danske Invest Verden (aktier)

Kurtage vedr. køb vil ved dette forslag ca. være 625 kr. En omlægning medfører, at der ikke fremover vil ske udtrækninger og derfor skal der ikke længere ske geninvestering hvert kvartal.

Ovenstående forslag er kun et eksempel og bør tilpasses dine personlige forhold.

…"

Klageren har anført, at han telefonisk forespurgte, om omlægningen var i overensstemmelse med testamentets bestemmelser, hvilket forvaltningsafdelingen bekræftede. Han accepterede herefter omlægningen.

Danske Bank har oplyst, at depotets værdi efter omlægningen pr. 1. november 2005 var ca. 218.000 kr. fordelt med ca. 163.000 kr. i Danske Invest Dannebrog, ca. 22.000 kr. i Danske Invest Udenlandske Obligationer, ca. 11.000 kr. i Danske Invest Danmark og ca. 22.000 kr. i Danske Invest Verden.

Af en fremlagt e-mailkorrespondance mellem klageren og forvaltningsafdelingen fremgår, at klageren i januar/februar 2008 rettede henvendelse om omlægningen i oktober 2005. Banken anførte i denne forbindelse, at testamentet ikke angav, hvorledes kapitalen skulle være placeret og derfor alene skulle følge de almindelige anbringelsesbestemmelser for båndlagt arv. Omlægningen i oktober 2005 var ikke i strid med testamentet. Heroverfor anførte klageren, at testamentets oprindelige investeringsbestemmelser syntes at intendere sikring af formuens nominelle værdi, hvilket han ikke fandt var sket.

Under en brevveksling i maj/juni 2008 oplyste forvaltningsafdelingen, at klageren efter den seneste ændring af arveloven havde mulighed for at få ophævet båndlæggelsen eller lade midlerne overføre til en anden godkendt forvaltningsafdeling.

Ved brev af 29. maj 2008 anførte klageren, at omlægningen i efteråret 2005 havde betydet en forringelse af den forvaltede kapital og et ringere udbytte og muligvis forøgede omkostninger. Det var ansvaret for denne udvikling, han ønskede belyst. Som svar herpå anførte forvaltningsafdelingen ved brev af 4. juni 2008, at klageren på Civilstyrelsens hjemmeside kunne se seneste bekendtgørelse for anbringelse af båndlagte midler. Afdelingen kunne rådgive om investering og havde pligt til at påse anbringelsesreglernes overholdelse, mens beslutningen om placeringen af midlerne i værdipapirer som hovedregel blev truffet af ejeren af de båndlagte midler.

Den 17. juli 2008 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

På forespørgsel fra Ankenævnets sekretariat oplyste Civilstyrelsen ved brev af 14. oktober 2008, at Civilstyrelsen ikke anså sig for kompetent til at behandle klager over et pengeinstituts konkrete rådgivning i forbindelse med investering af båndlagt kapital, når investeringerne var foretaget i overensstemmelse med anbringelsesreglerne. Da investeringerne på det foreliggende grundlag ansås at være foretaget i overensstemmelse med anbringelsesreglerne for båndlagte midler, kunne Civilstyrelsen ikke behandle klagen.

Danske Bank har oplyst, at depotets værdi pr. 2. januar 2009 er på ca. 194.000 kr., fordelt med ca. 159.000 kr. i Danske Invest Dannebrog, ca. 14.000 kr. i Danske Invest Udenlandske Obligationer, ca. 6.000 kr. i Danske Invest Danmark og ca. 15.000 kr. i Danske Invest Verden.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker Danske Bank pålagt at tilbageføre omlægningen i efteråret 2005 uden tab og omkostninger for ham. Subsidiært nedlægger klageren påstand om, at Ankenævnet pålægger Danske Bank at indgå forlig i sagen efter retningslinjer fastsat af nævnet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at testators ønske i henhold til testamentet var gennem båndlæggelse at sikre kapitalens nominelle værdi. Kapitalen var således investeret i obliga­tioner med meget lav risiko.

Han var derfor overrasket, da forvaltningsafdelingen i oktober 2005 foreslog en omlægning til investeringsbeviser i forskellige afdelinger af Danske Invest, hvorfor han spurgte, om omlægningen var i overensstemmelse med testamentet, hvilket blev bekræftet. På intet tidspunkt blev det drøftet, at omlægningen indebar en risikoforøgelse.

Han accepterede herefter omlægningen, da størstedelen af kapitalen skulle investeres i to rene obligationsafdelinger. Han var derfor overbevist om, at de oprindelige intentioner i testamentet blev tilgodeset.

Bankens rådgivning om omlægning har ført til tab. Omlægningen har tilgodeset indtjeningen i investeringsforeningen snarere end kapitalens forvaltning. Han er nu i den situation, at han ikke kan ændre på investeringen, uden at det betyder realisering af tab, yderligere udgifter og tilsvarende yderligere indtjening for banken. Var kapitalen forblevet investeret i obligationer, ville han være sikker på, at dens nominelle værdi ville være intakt ved obligationernes udløb.

Danske Bank har anført, at den båndlagte kapital er forvaltet i overensstemmelse med testamentets bestemmelser samt reglerne for anbringelse af båndlagte midler.

Testamentets § 8 er en anvisning til executor i forbindelse med boets behandling og er således ikke længere aktuel, når bobehandlingen er afsluttet og kapitalen overgivet til forvaltningsmyndigheden. Testamentet nævnet ikke noget om, hvordan investeringen efterfølgende skal varetages, og det tolkes derfor således, at den båndlagte kapital skal følge de almindelige anbringelsesbestemmelser, som gælder for forvaltning af båndlagt arv i bekendtgørelse nr. 1428 af 11. december 2007 om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv. Ifølge den praksis, der gælder for fortolkning af testamenter, skal der meget stærke holdepunkter til, for at man vil fortolke et testamente strengere end den sædvanlige retstilstand på et givent område. Det er endvidere denne fortolkning, som blev anført i den forvaltningsbegæring, som blev sendt til skifteretten i forbindelse med boets overlevering til forvaltning på det tidspunkt i BG Banks forvaltningsafdeling.

Klageren blev orienteret om båndlæggelsesvilkårene, herunder at investeringen skete efter hans egen bestemmelse.

Forslaget om omlægningen af depotet var i overensstemmelse med bankens almindelige anbefalinger til kunder med lav risikovillighed. Det indebar ikke nogen forøgelse af kursrisikoen, men var derimod med til at sikre en forøgelse af risikospredningen. Investeringen bør ses i forhold til den fastlagte tidshorisont på 3-7 år.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Danske Banks forvaltningsafdelings forslag af 25. oktober 2005 til klageren om at placere den båndlagte kapital i forskellige afdelinger af Danske Invest var i strid med testamentets bestemmelser. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at forslaget var i overensstemmelse med de regler, der gælder om anbringelse af myndiges båndlagte midler.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at forvaltningsafdelingen har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning i forbindelse med forslaget. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at forslaget beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han som ejer af den båndlagte kapital selv måtte træffe beslutningen og bære risikoen herved.

Medlemmerne Carsten Holdum og Rut Jørgensen bemærker, at de finder det kritisabelt, at klageren, som forud for omlægningen i 2005 havde anmodet om at få omkostningerne oplyst, ikke modtog oplysning om de provisioner, som banken modtog for investeringsforeningerne.