Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af gennemført tvangsauktion. Registrering i RKI kreditinformation.
| Sagsnummer: | 225 /1999 |
| Dato: | 04-07-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Tvangsauktion
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af gennemført tvangsauktion. Registrering i RKI kreditinformation. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren som følge af en gennemført tvangsauktion over klagerens ægtefælles ejendom.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 26. juni 1998 opsagde indklagedes Hjørring afdeling et engagement med klageren og dennes ægtefælle, M, til fuld indfrielse senest den 10. juli 1998 på grund af misligholdelse.
Den 21. juli 1998 overgav indklagede sagen til inkasso hos en advokat. Engagementet bestod af tre fælleslån (boliglån, billån og forbrugslån) og en fælles lønkonto. M havde yderligere en Mastercardkonto. Engagementet var på i alt ca. 375.000 kr. Til sikkerhed for engagementet havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 195.000 kr. i en ejendom tilhørende M, som blev anvendt til beboelse for ægtefællerne, samt pant i en bil, der ligeledes tilhørte M.
Ejendommen var belånt med et realkreditlån i Danske Kredit samt et lån i henhold til et pantebrev udstedt til indklagede. Klageren var kautionist på såvel Danske Kredit lånet som pantebrevslånet, og begge lån var i restance på tidspunktet for overgivelsen af engagementet til retslig inkasso.
Af en kontoudskrift for lønkontoen fremgår, at der i perioden 18. juni - 20. juli 1998 indgik løn og børnefamilieydelse på i alt 12.231 kr., og at der i samme periode fortrinsvis ved check blev hævet i alt 14.850 kr.
Ved skrivelse af 19. august 1998 til retten i Brønderslev begærede advokaten klageren og M tilsagt til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg. Fogedsagen trak ud, idet der opstod tvivl om, hvorvidt klageren var bemyndiget til at møde tillige på vegne M. Først da M ved personligt fremmøde i fogedretten den 10. december 1998 tiltrådte, at klageren var mødt for ham, blev de udlæg, der på forudgående møde var foretaget i M's bil og ejendom, retskraftige.
I efteråret 1998 forsøgte klageren forgæves at overføre engagementet til et andet pengeinstitut, P.
Ved skrivelse af 14. september 1998 til indklagede meddelte klageren bl.a., at der i ved overførslen af engagementet skulle "være nogle PBS-aftaler at flytte".
Den 26. november 1998 fremsendte indklagede til P en oversigt over klagerens og M's lån og kreditter "efter aftale med Dem og [klageren]".
Klageren har anført, at hun i fogedretten forklarede, til hvilket pengeinstitut hun søgte engagementet overført, da hun fik oplyst, at hun var forpligtet hertil. Efterfølgende forhørte indklagede sig hos P uden hendes og M's vidende. Efter henvendelsen fra indklagede ønskede P ikke at overtage engagementet.
Indklagede har anført, at man kontaktede P for at få oplyst, hvad problemerne omkring PBS-aftalerne var. P oplyste, at man havde haft et møde med klageren og anmodede om en oversigt over klagerens og M's engagement, som man fremsendte den 26. november 1998 efter telefonisk aftale med klageren.
Den 29. januar 1999 indberettede indklagede klageren til RKI kreditinformation. På omtrent samme tidspunkt ophævede klageren og M samlivet. Klageren blev boende i ejendommen.
På begæring af Danske Kredit blev der berammet tvangsauktion over ejendommen til foretagelse torsdag den 8. april 1999.
Ved skrivelse af 1. februar 1999 forespurgte klageren, om indklagede var "til at tale med om restengagementet", såfremt de manglende terminsydelser blev betalt omgående, og bilen blev solgt i løbet af 1-2 uger.
Ved skrivelse af 11. februar 1999 meddelte indklagede bl.a.:
"Det er bankens principielle holdning, at Jeres hus og bil skal sælges snarest muligt. Når dette er sket, er banken indstillet på at finde en løsning med hensyn til afvikling af restengagement, som både du og [M] kan leve med.
Som situationen er, finder vi ikke, at der er nogen mulighed for, at I kan blive boende i huset. Vi henstiller derfor til dig om at samarbejde med os, så vi kan få tingene på plads snarest muligt."
Ved skrivelse af 15. februar 1999 bekræftede klageren tidligere oplysninger om, at hun ville forsøge at overtage ejendommen, "men det kræver lidt tid, og det kan jeg jo få ved at indbetale den restance, som der er p.t."
Ved skrivelse af 19. februar 1999 oplyste indklagede, at restancerne på Danske Kreditlånet og pantebrevslånet udgjorde henholdsvis 47.068,08 kr. og 10.599,25 kr. Ved eventuel betaling efter den 23. februar 1999 ville der påløbe yderligere omkostninger.
På baggrund af en fornyet forespørgsel fra klageren meddelte indklagede ved skrivelse af 1. marts 1999, at der skulle indbetales 41.000 kr. til advokaten senest den 3. marts 1999, og at restbeløbet i henhold til opgørelse fra advokaten skulle indbetales den 11. marts 1999.
Ved skrivelse af 2. marts 1999 meddelte klageren, at der indestod 41.000 kr. på en nærmere angiven konto, "hvor I kan hæve pengene, men KUN under følgende forudsætninger:
1. Auktionen tilbagekaldes omgående.
Jeg bliver slettet i RKI omgående.
Det sidste beløb, der skyldes i omkostninger bliver taget med i det beløb, som skal opgøres, hvis jeg har mulighed for at overtage huset.
Den fogedsag, for kører p.t. stilles i bero i en periode for at begrænse omkostningerne.
..........
Hvis ovennævnte accepteres, kan beløbet kr. 41.000,00 hæves hos jer den 03.03.1999.
.........
Såfremt ovennævnte IKKE accepteres, vil huset gå på tvangsauktion."
Da klageren betalte restancen på Danske Kreditlånet på 47.068,08 kr. og yderligere omkostninger på 3.852 kr. den 9. marts 1999, blev tvangsauktion over ejendommen tilbagekaldt.
Medio marts 1999 blev bilen solgt, og provenuet på 75.000 kr. blev anvendt til nedbringelse af billånet.
Ved skrivelse af 12. marts 1999 anmodede klageren indklagede om at bekræfte, at hun nu var slettet i RKI.
Indklagede undlod at foranledige klageren slettet i RKI under henvisning til, at restancen på pantebrevslånet ikke var blevet betalt.
Klageren har anført, at terminsrestancen blev betalt under forudsætning af, at hun blev slettet i RKI, hvilket var nødvendigt for, at hun kunne skaffe den fornødne finansiering til en overtagelse af ejendommen. Indklagedes medarbejder havde lovet, at registreringen ville blive slettet, og hendes forældre, der overhørte en telefonsamtale med indklagedes medarbejder, kan bevidne dette.
Indklagede har anført, at den ekspederende medarbejder i forbindelse med drøftelserne stillede klageren i udsigt, at hun ville blive slettet i RKI, såfremt hun betalte restancen på såvel Danske Kreditlånet som på pantebrevslånet. Da klageren alene betalte restancen på Danske Kreditlånet, opfyldte klageren imidlertid ikke betingelserne for sletning af registreringen i RKI.
På baggrund af en fornyet henvendelse fra klageren vedrørende muligheden for at overtage ejendommen blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede den 23. august 1999.
Ved skrivelse af 24. august 1999 bekræftede indklagede en under mødet indgået aftale om, at klageren kunne overtage ejendommen mod indfrielse af Danske Kreditlånet og pantebrevslånet samt nedbringelse af fællesengagementet med 150.000 kr. Indklagede ville herefter frigøre klageren for hæftelsen for restengagementet og slette registreringen i RKIkreditinformation.
Det lykkedes ikke klageren at fremskaffe den fornødne finansiering, og den 8. november 1999 blev ejendommen solgt på tvangsauktion. Klagerens kaution for Danske Kreditlånet og pantebrevslånet bortfald ved auktionen, idet prioriteterne blev budt hjem.
Parternes påstande.
Den 31. maj 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at lønkontoen og dankortene, der var tilknyttet kontoen, blev spærret den 17. juni 1998, og at de derfor var nødsaget til at udstede checks på beløb under dækningsgarantien på 1.000 kr. til dækning af deres leveomkostninger, selv om indklagede havde forlangt checkblanketterne indleveret. Deres betalinger, herunder betaling af termin, blev slettet, og ydelserne på lånene blev tilbageført. Hun forsøgte gentagne gange forgæves at få en aftale med indklagede vedrørende engagementet, før det gik i hårdknude.
Indklagede havde den fejlagtige opfattelse, at M ikke var bekendt med den økonomiske situation, og pressede M til at acceptere, at ejendommen blev solgt. På foranledning af indklagede blev der afholdt møder med M uden hendes deltagelse med henblik på at lægge en strategi for at få hende ud af ejendommen. M lod sig overtale til et salg af ejendommen, men foreslog efterfølgende, at han beholdt denne med henblik på at leje den ud til hende, hvilket indklagede ikke ville acceptere.
Da indklagede blev bekendt med, at hun ønskede at overtage ejendommen, blev hun, men ikke M, indberettet til RKI, selv om de hæftede solidarisk for engagementet.
Indklagede modarbejdede hendes forsøg på at opnå en aftale, at overføre engagementet til et andet pengeinstitut, at opnå en omprioritering og at overtage ejendommen.
I forbindelse med afværgelsen af tvangsauktionen i foråret 1999 brød indklagede sit løfte om at slette hende i RKI, hvorved hun reelt blev afskåret fra at skaffe den fornødne finansiering til overtagelse af ejendommen. De 51.000 kr., som hun indbetalte, var derfor spildt.
Tilbuddet på mødet i august 1999 var et "spil for galleriet", idet hun ikke reelt fik mulighed for at overtage ejendommen. Hun havde rent faktisk opnået finansiering via et andet pengeinstitut og et andet realkreditinstitut, men disse ville først fremkomme med endeligt skriftligt tilbud, når hun var slettet i RKI.
Hun har forgæves anmodet indklagede om at fremlægge al korrespondance med M samt oplyse M's budget, og om M har påbegyndt en afdragsordning, og i givet fald hvilken. Som meddebitor og kautionist har hun krav på at få alle bilag fremlagt.
Indklagede bør betale erstatning for det tab, hun har lidt ved, at ejendommen blev solgt på tvangsauktion og for de udgifter, hun har haft til advokat. Endvidere bør indklagede yde en kompensation for den tid, hun har brugt på sagen.
Såfremt indklagede havde holdt sit løfte om at slette registreringen i RKI, kunne hun have overtaget ejendommen til den af indklagede forlangte pris og samtidig have været ethvert mellemværende med indklagede kvit.
Indklagede har anført, at engagementet blev opsagt som følge af misligholdelse og som følge af, at klageren på falsk grundlag havde søgt at opnå yderligere kredit. Det bestrides, at der i forbindelse med opsigelsen blev modregnet i lønkontoen.
Al kommunikation vedrørende engagementet foregik med klageren alene, og afdelingen havde en mistanke om, at M ikke var vidende om den økonomiske situation, hvorfor M blev kontaktet direkte. Under et møde med M i december 1998 blev det aftalt, at bilen skulle sælges hurtigst muligt, og at ejendommen skulle sættes til salg hos en ejendomsmægler.
Under et nyt møde den 29. marts 1999 foreslog M, at han eventuelt kunne beholde ejendommen og udleje den til klageren. Dette blev frarådet af såvel afdelingen som M's advokat, og M erklærede sig enig heri. Mødet blev afholdt uden deltagelse af klageren, idet det var såvel afdelingen som M's advokats opfattelse, at klageren modarbejdede de aftaler, der blev indgået med M, bl.a. ved at afslå at fremvise ejendommen for interesserede købere.
Man var indstillet på, at klageren overtog ejendommen, men det blev fremhævet, at man ikke ville finansiere handlen, hvorfor klageren selv måtte skaffe hele købesummen fra et andet pengeinstitut eller kreditforening.
Indberetningen af klageren til RKI skete i forlængelse af fogedretssagen og havde intet at gøre med klagerens ønske om at overtage ejendommen.
I foråret 1999 betalte klageren alene restancen på Danske Kreditlånet og opfyldte derfor ikke de aftalte betingelser for at få slettet registreringen i RKI.
Det er sædvanlig praksis først at slette debitorer fra RKI, når gælden er indfriet, eller der foreligger en fast aftale om afvikling.
I forbindelse med drøftelserne i august 1999 blev betingelserne for, at klageren blev slettet hos RKI anført i skrivelsen af 24. august 1999. Afdelingen bekræftede telefonisk betingelserne over for det pengeinstitut, hvor klageren søgte finansiering, og pengeinstituttet havde således sikkerhed for, at klageren ville blive slettet i RKI, hvis de i skrivelsen anførte betingelser blev opfyldt.
Da klageren ikke kunne formå et andet pengeinstitut eller realkreditforening til at finansiere sit køb af ejendommen, var man berettiget til at lade denne sælge på tvangsauktion.
De oplysninger, klageren har anmodet om vedrørende afdelingens korrespondance med M, M's budget og eventuelle afdragsordninger, er omfattet af tavshedspligten og kan derfor ikke fremlægges.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende må det lægges til grund, at såvel opsigelsen af engagementet som registreringen af klageren i RKI var berettiget. Det bemærkes herved, at det må antages, at registreringen som anført af indklagede fandt sted på grundlag af sagens behandling i fogedretten og ikke som anført af klageren med henblik på at forhindre, at klageren fik mulighed for at overtage ejendommen.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede forud for klagerens betaling af beløbet på ca. 51.000 kr. den 9. marts 1999 har givet klageren tilsagn om, at man alene på grundlag af berigtigelsen af restancen til Danske Kredit ville foranledige klageren slettet i RKI. Det bemærkes herved, at klageren ved betalingen opnåede, at begæringen om tvangsauktion blev tilbagekaldt.
For så vidt angår drøftelserne i august 1999 bemærkes, at disse fandt sted på initiativ fra klageren, og at indklagede ikke i forbindelse hermed stillede klageren i udsigt, at hun ville blive slettet i RKI, med mindre betingelserne, som var anført i skrivelsen af 24. august 1999, blev opfyldt.
Der er heller ikke oplyst andre forhold, som kan medføre, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren.
Indklagedes korrespondance med M og oplysninger om M's budget er omfattet af indklagedes tavshedspligt og kan derfor ikke udleveres til klageren. Klageren er alene berettiget til oplysninger vedrørende den del af engagementet, som hun er meddebitor på, og Ankenævnet finder, at klageren i den forbindelse har krav på oplysning om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der måtte være indgået en afviklingsordning med M vedrørende dette.
Som følge heraf
Indklagede skal give klageren oplysning om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der er indgået en afviklingsordning med M vedrørende fællesengagementet. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.