Pantebreve administreret af pengeinstitut. Tilbagesøgning af for stort indfrielsesbeløb hos kreditor.
| Sagsnummer: | 734 /1994 |
| Dato: | 04-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Depot - øvrige spørgsmål
Tilbagesøgning Pantebreve - administreret af pengeinstitut |
| Ledetekst: | Pantebreve administreret af pengeinstitut. Tilbagesøgning af for stort indfrielsesbeløb hos kreditor. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagere i nærværende sag er privatskiftende arvinger efter deres mor, for hvem indklagede administrerede 7 pantebreve, hvoraf 6 var på opr. 50.000 kr. og 1 på opr. 40.000 kr.
I forbindelse med et ejerskifte i 1987 blev der på de 7 pantebreve betalt ejerskifteafdrag inkl. renter heraf med i alt 14.223,97 kr., som blev indsat på afdødes konto hos indklagede. Ifølge kontoudskrift for kontoen indgik beløbet som "terminsydelse".
Som følge af indklagedes manglende registrering af beløbet som ejerskifteafdrag blev pantebrevsrestgæld og ydelser på pantebrevene ikke efterfølgende reguleret.
Da debitorerne i 1992 ønskede at indfri pantebrevene, fremsendte deres pengeinstitut den 7. december 1992 198.072,92 kr. til indklagede mod transport i pantebrevene. Indfrielsesbeløbet var af debitorernes pengeinstitut beregnet på grundlag af en PBS-meddelelse. Den 9. december 1992 blev indfrielsesbeløbet indsat på afdødes konto hos indklagede.
Den 28. april 1993 rejste debitorerne et tilbagebetalingskrav over for indklagede på 22.709,24 kr., svarende til differencen mellem den fremsendte indfrielsessum på 198.072,92 kr. og den korrekte indfrielsessum, som var 175.363,68 kr. Det for meget erlagte beløb blev af indklagede returneret til debitor.
Ved skrivelse af 3. maj 1993 til afdøde redegjorde indklagede for den opståede fejl og anmodede om indbetaling af 22.709,24 kr.
Da afdøde og senere klagerne afviste indklagedes tilbagebetalingskrav, udtog indklagede den 16. marts 1994 stævning mod klagerne ved retten i Ballerup. I retsmøde den 24. oktober 1994 blev sagen i medfør af retsplejelovens § 361 udsat på forelæggelse for Pengeinstitutankenævnet.
For Ankenævnet har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende principalt, at klagerne ikke skal tilbagebetale det omtvistede beløb, subsidiært at de alene skal betale et mindre beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at afdøde ikke før modtagelsen af indklagedes skrivelse af 3. maj 1993 var bekendt med, at der var indbetalt ejerskifteafdrag i 1987. Ejerskifteafdragene fremgår ikke af kontoudtoget, restgælden blev ikke nedsat som følge af den ekstraordinære indbetaling, og der blev ikke taget højde for betalingen ved beregningen af de efterfølgende ydelser på pantebrevene. Indklagede, der havde påtaget sig administrationen af pantebrevene, må være afskåret fra at kræve erstatning for en fejlekspedition, der ligger mere end fem år tilbage. Til støtte for den subsidiære påstand har klagerne anført, at indklagede bør erstatte for meget betalt skat i det omfang, et tilbagesøgningskrav hos skattevæsenet er forældet, samt afdødes og deres udgifter til revisorbistand i forbindelse med tilbagesøgningen.
Indklagede har anført, at ejerskifteafdragene er noteret på pantebrevene, og efter sædvanlig praksis sendes der skriftlig meddelelse til kontohaveren, når der erlægges et ejerskifteafdrag. Da indklagede kun har pligt til at opbevare bilag i fem år, er det ikke muligt at dokumentere, at meddelelse er fremsendt til afdøde. Det forhold, at der fra et andet pengeinstitut er udbetalt et for højt beløb, skaber ikke nogen beskyttelsesværdig forventning hos kontohaveren om, at det for meget betalte kan beholdes, eller at det kontoførende pengeinstitut har indestået for, at beløbet er korrekt opgjort. Afdødes eventuelle forventninger kan ikke gøres gældende af hendes arvinger. Klagerne opnår en ugrundet berigelse, såfremt de får medhold i påstanden. Kravet er ikke forældet, idet forældelsesfristen tidligst løber fra udbetalingstidspunktet den 9. december 1992. Vedrørende klagernes subsidiære påstand har indklagede anført, at man inden retssag blev anlagt har erklæret sig indforstået med mod dokumentation at godtgøre klagerne et eventuelt tab vedrørende skattebetalinger. For så vidt angår revisorbistand har klagerne ikke dokumenteret at have afholdt nogen udgifter hertil.
Ankenævnets bemærkninger:
Det krav om betaling af 22.709,24 kr., som indklagede gør gældende mod klagerne, er et krav på tilbagebetaling af en del af det indfrielsesbeløb på 198.072,92 kr. vedrørende de 7 pantebreve, som den 9. december 1992 blev indsat på klagernes nu afdøde mors konto hos indklagede. Forældelsesfristen for dette tilbagesøgningskrav kan først regnes fra den 9. december 1992, selv om baggrunden for kravets opståen er en fejl, der blev begået af indklagede i 1987.
Det er ubestridt, at ejerskifteafdrag på i alt ca. 14.000 kr. i 1987 blev indsat på klagernes mors konto, men det kan efter det foreliggende ikke afvises, at hun ikke blev opmærksom på beløbets karakter. Som følge af en fejl begået af indklagede i forbindelse med registreringen af ejerskifteafdragene, blev hverken ydelserne eller restgældens størrelse reguleret. Det må således lægges til grund, at klagernes mor i tiden efter ejerskifteafdragenes betaling i 1987 løbende har modtaget opgørelser, i hvilke pantebrevenes restgæld var angivet med for store beløb. Det må endvidere lægges til grund, at hun hverken var eller burde have været bekendt med denne fejl, og at hun ved modtagelsen af indfrielsesbeløbet den 9. december 1992 derfor var i god tro med hensyn til beløbets størrelse.
Uanset disse omstændigheder finder Ankenævnet, at klagernes mor var - og at klagerne er - forpligtet til at tilbagebetale det for meget modtagne beløb på 22.709,24 kr. Der er herved navnlig lagt vægt på karakteren af det modtagne beløb og på den relativt korte tid, der forløb, indtil tilbagebetalingskravet blev rejst.
Det bemærkes, at indklagede har vedstået sit tilsagn om at ville godtgøre klagerne et eventuelt tab vedrørende for meget betalt skat.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.