Den 23. november 1987 oprettede klagerens far i Arbejdernes Landsbank en uddannelsesopsparing til klageren, der er født i 1977. Af aftaledokumentets bagside fremgår bl.a:
"Indskuddene indsættes på en konto, der forrentes med den til enhver tid gældende højeste indlånsrente."
Af en brochure udfærdiget af Arbejdernes Landsbank på tidspunktet for kontoens etablering fremgår, at uddannelsesopsparingskonti blev forrentet med højeste indlånsrente plus 2%.
I maj 1992 blev kontoen overført til indklagede, i hvilken forbindelse aftaledokumentet fik påtegning om nyt kontonummer.
Kontoen blev fra overførslen og frem til 7. januar 1994 forrentet med indklagedes højeste indlånsrente med et tillæg varierende mellem 2,75 og 3,5%.
I december 1993 udsendte indklagede en cirkulæreskrivelse med oplysning om, at den skattefrie statspræmie på uddannelseskonti bortfaldt fra og med januar 1994. Såfremt opsparingen ønskedes fortsat, måtte der oprettes en ny konto til fremtidige indbetalinger. Vedrørende forrentning var anført følgende:
"Hvor den hidtidige konto forrentes med en bankrente samt den skattefri statspræmie, vil den nye uddannelsesopsparing alene blive forrentet med bankrenten, idet ordningen med statspræmie er ophørt."
Faderen fortsatte opsparingen, som samlet blev forrentet af indklagede med følgende satser:
Dato | Rente på uddannelsesopsparing | Indklagedes højeste indlånsrente |
7. januar 1994 | 3% | 0,25% |
15. marts 1994 | 3% | 2,25% |
16. maj 1994 | 3% | 2% |
13. marts 1995 | 4% | 2,5% |
15. maj 1995 | 4,5% | 4% |
7. august 1995 | 4,25% | 3,5% |
28. august 1995 | 3,75% | 3% |
18. december 1995 | 3,25% | 2,5% |
11. marts 1996 | 2,75% | 2% |
22. april 1996 | 2,5% | 1,75% |
2. januar 1997 | 2,75% | 2,5% |
Ved klageskema af 7. maj 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente kontoen med højeste indlånsrente plus 2%.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det var en forudsætning for overførslen til indklagede, at kontoen blev videreført på samme vilkår, herunder samme rentevilkår. Pjecen, hvoraf overrenten på 2% fremgik, blev forevist indklagede, der mundtligt bekræftede, at rentevilkåret om højeste indlånsrente plus 2% også ville være gældende i forhold til indklagede. Indklagedes skrivelse af december 1993 var vedlagt betingelser for den nye uddannelsesopsparing, men angav ikke, at der ville ske renteændring på den eksisterende konto. Det ved overførslen aftalte rentevilkår må fortsat være gældende, hvorfor indklagede er forpligtet til at regulere renten på kontoen i overensstemmelse hermed fra og med januar 1994 og fremover.
Indklagede har anført, at uddannelsesopsparingen alene blev overført på de vilkår, der var anført i aftaledokumentet. Det fremgår ikke heraf, at kontoens indestående skulle forrentes med en overrente på 2%. Det bestrides, at dette særlige rentevilkår blev aftalt særskilt. Opsparingen er siden overførslen blevet forrentet med indklagedes til enhver tid gældende rente for uddannelsesopsparinger, og klageren har således modtaget den aftalte rente.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der ved overførslen af klagerens uddannelsesopsparingskonto til indklagede blev indgået aftale om en fast overrente på 2% i forhold til indklagedes højeste indlånsrente.
Indklagede har i overensstemmelse med det anførte i aftaledokumentet vedrørende uddannelsesopsparingen alene forpligtet sig til at forrente kontoens indestående med indklagedes til enhver tid gældende højeste indlånsrente, jf. § 3 i lov om uddannelsesopsparing. Indklagede har til stadighed forrentet kontoen med en rente, der var højere end "højeste indlånsrente", der er en fast indarbejdet betegnelse for rente på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår.
Som følge heraf