Fejlagtig indsættelse af beløb på lønkonto, arrest, omkostninger m.v.
| Sagsnummer: | 508 /1992 |
| Dato: | 28-05-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Arrest
Fejlekspedition - kontoforhold |
| Ledetekst: | Fejlagtig indsættelse af beløb på lønkonto, arrest, omkostninger m.v. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved afregning af 11. februar 1992 fra indklagedes Fredericia afdeling modtog klageren, der har bopæl i Århus, meddelelse om, at modværdien af 8.000 USD eller 49.137,53 kr. var indsat på hendes lønkonto i indklagedes Sct. Clemens Torv afdeling, Århus. Kontoens saldo var herefter 42.718 kr., idet kontoen forinden havde været i overtræk med 6.419,53 kr.
Klageren rettede umiddelbart herefter henvendelse til Sct. Clemens Torv afdeling. Ifølge klageren bekræftede en navngiven medarbejder i afdelingen, at beløbet på kontoen var til hendes disposition, men foreslog samtidig klageren at indfri et lån, som klageren tidligere havde indgået en afdragsordning med afdelingen om. Ifølge indklagede oplyste klageren, at det indsatte beløb stammede fra hendes biologiske far i USA. Indklagedes medarbejder foreslog, at klageren, der i samme forbindelse hævede 5.000 kr. kontant, anvendte det resterende indestående på ca. 37.000 kr. til nedbringelse af klagerens lån i afdelingen under henvisning til lønkontoens lave forrentning.
Den 13. februar 1992 hævede klageren 37.000 kr. fra lønkontoen og indsatte beløbet på en konto i Sydbank.
Ved skrivelse af 24. februar 1992 fra indklagedes Fredericia afdeling til klageren meddeltes, at de 49.137,53 kr. indsat på lønkontoen ikke tilhørte klageren, hvorfor klageren opfordredes til straks at rette henvendelse til afdelingen med henblik på tilbagebetaling af beløbet. Af skrivelsen fremgik, at såfremt klageren ikke henvendte sig inden tre dage fra skrivelsens dato, ville afdelingen gå videre med sagen. Efter at der havde været kontakt med indklagedes Fredericia afdeling og Sct. Clemens Torv afdeling, blev der samme dag indgivet politianmeldelse mod klageren.
Den 25. februar 1992 anmodede Sct. Clemens Torv afdeling sin advokat om at foranledige arrestforretning foretaget mod klageren.
Den 26. februar 1992 kl. 14.15 foretoges fogedforretning på klagerens bopæl, hvor indklagedes advokat anmodede om foretagelse af arrest for 25.000 kr. med tillæg af omkostninger. Under fogedforretningen underskrev klageren fuldmagt til indklagedes advokat, således at denne kunne hæve 27.000 kr. på klagerens konto i Sydbank. Klagerens advokat tilbagekaldte herefter arrestbegæringen.
Den 28. februar 1992 underskrev klageren et af indklagedes advokat formuleret frivilligt forlig, hvorefter klageren erkendte at skylde 26.812,20 kr. svarende til det oprindeligt på lønkontoen indsatte beløb på 49.137,53 kr. tillagt inkassosalær 2.552,57 kr., fogedgebyr 850 kr., mødesalær 585 kr., befordring 300 kr., renter 11. februar til 26. februar 1992 307,10 kr., stempel 80 kr., og med fradrag af 27.000 kr. indgået den 26. februar 1992.
Ifølge klageren underskrev hun forliget under trussel om indgivelse af politianmeldelse. Indklagede har oplyst, at Fredericia afdeling krævede, at klageren stillede sikkerhed for forliget, men da klageren afslog dette, tilkendegav afdelingen, at man ville undlade at tilbagekalde den tidligere indgivne politianmeldelse.
Den 25. maj 1992 meddelte politimesteren i Århus klageren, at han havde besluttet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, 3. pkt., at opgive tiltale mod klageren for underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, vedrørende det på klagerens lønkonto hos indklagede indsatte beløb.
Af sagen fremgår i øvrigt, at klageren i juni 1991 havde rettet henvendelse i indklagedes Sct. Clemens Torv afdeling med anmodning om forhøjelse af et lån, hvilket blev afslået. Efterfølgende overtrak klageren sin lønkonto ved brug af dankort for ca. 32.000 kr., hvoraf de 8.000 kr. kunne returneres betalingsmodtagerne. Den 5. juli 1991 forhøjedes klagerens lån herefter med 25.059 kr. til 47.409,53 kr. I denne forbindelse afleverede klageren dankortet.
Klageren havde endvidere i februar 1990 af indklagedes Vesterbro Torv afdeling, Århus, fået bevilget et lån på 20.000 kr., som blev anvendt til inddækning af et overtræk på ca. 15.000 kr. vedrørende en konto, hvortil også hendes daværende samlever havde hævekort.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde udgifterne på 4.287,57 kr. vedrørende arrestforretningen, at frafalde rentebeløbet på 307,10 kr., at betale klageren 2.000 kr. for tort, samt at tilbagekalde den indgivne politianmeldelse.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun gik ud fra, at det modtagne beløb stammede fra hendes biologiske far bosat i USA. Klageren handlede således i god tro. Baggrunden for overflytningen af beløbet til Sydbank var, at indklagedes medarbejder ved klagerens henvendelse efter beløbets indsættelse på kontoen pressede på for at få klageren til at indbetale beløbet på hendes lån. Klageren forudså, at indklagede ville udligne mellemværendet på samme måde, som overtrækket på lønkontoen var udlignet. Efter sent den 25. februar 1992 at være blevet bekendt med Fredericia afdelings skrivelse af 24. februar gav indklagede ikke klageren mulighed for at rette for sig, idet fogedforretningen allerede blev foretaget den 26. februar. Da det opståede problem skyldes fejl opstået hos indklagede, og da indklagede ikke afventede udløbet af fristen fastsat i skrivelsen af 24. februar, bør indklagede selv bære udgifterne ved arrestforretningen. Klageren bør derfor heller ikke pålægges at betale rentebeløbet på 307,10 kr. Indklagedes indgivelse af politianmeldelse må anses for uacceptabel, da indklagede var klar over, at klagerens træk på kontoen udelukkende beroede på indklagedes egne oplysninger; indklagede bør derfor tilbagekalde anmeldelsen, samt betale for tort herfor og for den uberettigede arrestforretning. Klageren finder det uden betydning for sagens afgørelse, hvorledes forholdet er forløbet forud for den omhandlede episode.
Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder ved klagerens henvendelse efter beløbets indsættelse på kontoen ikke pressede klageren til at indbetale restprovenuet på ca. 37.000 kr. på hendes lån, men alene foreslog dette som følge af lønkontoens lave rente samt kundeforholdets tidligere forløb. Indklagede kunne ikke foretage modregning i beløbet, idet betingelserne ikke var til stede, da lånet ikke var misligholdt. Indklagede finder, at adskillige forhold indikerer, at klageren ikke handlede i begrundet god tro. Som følge af klagerens tidligere dankortmisbrug og overtræk blev der indgivet politianmeldelse mod klageren, ligesom arrestforretningen blev foretaget af tabsbegrænsningshensyn.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved skrivelsen af 24. februar 1992 meddelte indklagede klageren en frist på tre dage til at rette henvendelse vedrørende tilbagebetaling af det beløb, der fejlagtigt var blevet indsat på hendes lønkonto. Det må på denne baggrund anses for uberettiget, at indklagede foranledigede arrestforretning foretaget mod klageren allerede den 26. s.m., og indklagede bør derfor selv bære de hermed forbundne omkostninger på i alt 4.287,57 kr. Da indbetalingen på klagerens konto skyldtes en fejl begået af indklagede, findes denne heller ikke at kunne gøre krav på rentebeløbet på 307,10 kr. Ankenævnet finder, at det bør pålægges indklagede at frafalde disse beløb, selv om de er omfattet af det af klageren underskrevne frivillige forlig.
Ankenævnet finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale klageren godtgørelse for tort.
Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at tilbagekalde politianmeldelsen, men finder anledning til at bemærke, at det i hvert fald var forkert af indklagede at indgive anmeldelsen uden at afvente klagerens reaktion på skrivelsen af 24. februar 1992.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger kreditere mellemværendet med klageren i henhold til forliget af 26. februar 1992 med 4.594,67 kr. med valør 26. februar 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.